Bavarian Nordic tildeler betingede aktier til selskabets direktion

Udgivet den 15-03-2017  |  kl. 08:00  |  

KØBENHAVN, Danmark, 15. marts 2017 - Bavarian Nordic A/S (OMX: BAVA) offentliggjorde i dag, at selskabet har tildelt betingede aktier til medlemmer af direktionen.

Bestyrelsen i Bavarian Nordic A/S er af den opfattelse, at betingede aktier som incitamentsaflønning vil hjælpe til yderligere at øge det langsigtede sammenfald mellem direktionens og aktionærernes interesser.

I overensstemmelse med selskabets vederlagspolitik og de overordnede retningslinjer for incitamentsaflønning har bestyrelsen i dag derfor besluttet at udskyde betalingen i 3 år af halvdelen af den kontante bonus for administrerende direktør Paul Chaplin og koncernvicedirektør og CFO Ole Larsen, idet den udskudte bonus omregnes til betingede aktier. Hver betinget aktie giver indehaveren ret til at modtage en aktie i Bavarian Nordic A/S a nominelt DKK 10.

Antallet af betingede aktier er blevet beregnet på baggrund af et gennemsnit af lukkekursen over en periode på 15 børsdage forud for tildelingstidspunktet. Erhvervelsen af betingede aktier er betinget af, at modtageren ikke er afgået ved døden ved udløbet af 3-års dagen efter tildelingen. Bestyrelsen har besluttet at der ved udløbet af de 3 år vederlagsfrit skal tildeles yderligere betingede aktier (såkaldte matching shares). Tildeling af matching shares er betinget af, at modtageren ikke er afgået ved døden, og at modtageren fortsat er ansat på tidspunktet for tildelingen af matching shares (dvs. 3 år efter tildelingen). Der vil blive tildelt en matching share for hver to erhvervede betingede aktier. Dette indebærer, at der i alt tildeles op til 8.463 betingede aktier, inklusive eventuelle matching shares.

Værdien af en betinget aktie er DKK 292,3, baseret på et gennemsnit af lukkekursen de seneste 15 børsdage forud for tildelingstidspunktet.

Om Bavarian Nordic
Bavarian Nordic er et fuldt integreret biotekselskab, der er fokuseret på udvikling, produktion og kommercialisering af cancer-immunterapier og vacciner mod infektionssygdomme baseret på selskabets virale vaccineplatform. Gennem mangeårige samarbejder, herunder med den amerikanske regering, har Bavarian Nordic udviklet en portefølje af vacciner mod infektionssygdomme, inklusive den ikke-replikerende koppevaccine IMVAMUNE®, der lagerføres til anvendelse i nødsituationer af den amerikanske stat samt andre regeringer. Vaccinen er godkendt i EU (under handelsnavnet IMVANEX®) samt i Canada. I partnerskab med Janssen udvikler Bavarian Nordic en ebola-vaccine, som er blevet fremskyndet af sundhedsmyndigheder verden over, og en vaccine til beskyttelse mod og behandling af HPV. Bavarian Nordic har desuden i samarbejde med National Cancer Institute udviklet en portefølje af aktive cancerimmunterapier, herunder PROSTVAC®, der er i fase 3 klinisk udvikling til behandling af fremskreden prostatacancer. Selskabet har indgået aftale med Bristol-Myers Squibb om potentiel kommercialisering af PROSTVAC. For yderligere information besøg www.bavarian-nordic.com eller følg os på Twitter @bavariannordic.

Udsagn om fremtiden
Denne meddelelse indeholder fremadrettede udsagn, som er forbundet med risici, usikkerheder og andre faktorer, hvoraf mange er uden for vores kontrol. Dette kan medføre, at faktiske resultater afviger væsentligt fra de resultater, som er omhandlet i ovennævnte fremadrettede udsagn. Fremadrettede udsagn omfatter udsagn vedrørende vores planer, mål, fremtidige begivenheder, præstation og/eller anden information, som ikke er historisk information. Alle fremadrettede udsagn skal udtrykkeligt vurderes i sammenhæng med de forbehold, der er taget eller henvist til i denne erklæring. Vi påtager os ingen forpligtelser til offentligt at opdatere eller revidere udsagn om fremtiden således, at disse afspejler efterfølgende begivenheder eller omstændigheder, undtagen i det omfang dette er foreskrevet ved lov.

Kontakt
Rolf Sass Sørensen
Vice President Investor Relations
Tlf. +45 61 77 47 43

Selskabsmeddelelse nr. 7 / 2017

2017-07-da


This announcement is distributed by Nasdaq Corporate Solutions on behalf of Nasdaq Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Bavarian Nordic A/S via Globenewswire

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel