BG Invest opretter ny aktieafdeling - Norden
København--26. november--NetPosten--BG Invest har oprettet en ny investeringsmulighed - Afdeling Norden - der investerer i nordiske aktier fordelt på flere brancher, oplyste BG Invest fredag. Afdelingen kan desuden anvende finansielle instrumenter.
Tegningsprospektet offentliggøres den 29. november, og der kan tegnes beviser i perioden fra den 6. december til 14. december til kurs 102,50. Afdelingen betaler udbytte. BG Bank har stillet tegningsgaranti for tegning af andele på min. 25 mio. kr.
Afdeling Norden optages til notering på Fondsbørsen den 20. december.