Bioporto: Nedjusterer forventningerne til 2019

Udgivet den 18-11-2019  |  kl. 20:50  |  

Bioporto nedjusterer forventningerne til årets resultat.

Det oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Selskabet ser nu en omsætning i år på omkring 29 mio. kr. og et driftsunderskud på omkring 70 mio. kr.

Tidligere ventede Bioporto en omsætning på omkring 32 mio. kr. og et driftsunderskud (EBIT) på 65 mio. kr.

Nedjusteringen kommer, efter at selskabet har besluttet at supplere den amerikanske registreringsansøgning for nyreskadetesten NGAL til voksne. Beslutningen kommer efter samråd med den amerikanske lægemiddelstyrelse, FDA.

- Ser vi fremad har Bioporto mulighed for at bruge den dybere forståelse af FDA's krav til at forbedre og øge vores igangværende voksenundersøgelser og vores planlagte fremtidige indikationer for NGAL, siger Peter Mørch Eriksen, administrerende direktør i Bioporto, i meddelelsen.

En aktie i Bioporto faldt 2,7 pct. mandag - i år er aktien samlet faldet med 6,9 pct.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang

Seneste nyheder