BLUE VISON A/S oplyser om fremtidige russiske projekter og korrektioner til tidligere meddelelser vedrørende Ejendomsprojektet Portinho

Udgivet den 12-11-2015  |  kl. 11:40  |  

Russiske projekter

Blue Vision A/S har gennem den seneste periode analyseret og afdækket investeringsmulighederne på det russiske ejendomsmarked. Det er Blue Vision A/S’ opfattelse, at det russiske ejendomsmarked er ved at tage en positiv drejning, hvorfor Blue Vision A/S finder, at dette er det opportune tidspunkt til at foretage investeringer i Rusland.

Blue Vision A/S’ bestyrelse har på den baggrund vedtaget en konkret opkøbsstrategi for det russiske ejendomsmarked, der kort kan beskrives således:

  • et afkast på minimum 15 % på de erhvervede aktiver
  • soliditet på minimum 30 %
  • lokal finansiering på op til 70 %
  • landbrugsjord skal være af god kvalitet, med hensigtsmæssig beliggenhed i forhold til eksempelvis arbejdskraft og infrastruktur
  • ejendomme skal være velbeliggende, og som minimum være kategoriseret som klasse B+
  • ejendommene skal være af nyere dato eller ny-renoverede
  • lejer af aktiverne skal være bonitetsstærke virksomheder
  • erhvervelserne kan ske ved delvis udstedelse af nye aktier

Konkret forhandler Blue Vision A/S om erhvervelse af 4. - 5.000 hektar landbrugsjord i Krasnodar regionen, Rusland, der efterfølgende forventes udlejet til en solid dansk lejer i minimum 10 år. Blue Vision A/S har som målsætning at erhverve yderligere landsbrugsjord i samme område inden for de næste to år, under den forudsætning, at der forud for erhvervelsen foreligger tilsagn fra 3. mand om længere lejeaftale af den pågældende jord. 

Endvidere er Blue Vision A/S i forhandlinger om at erhverve en betydelig kapitalandel i et selskab, der ejer en større kontorejendom beliggende i Moskva. Erhvervelsen vil ske til de føromtalte afkastforudsætninger.

Blue Visions A/S opkøbsstrategi samt de ovenfor fastlagte soliditetskrav forudsætter, at Blue Vision A/S skal stille med en egenfinansiering på DKK 60 mio. (ca. USD 9 millioner), hvilken forventes tilvejebragt ved udstedelse af nye aktier. Blue Vision A/S er på den baggrund i dialog med en række potentielle investorer med henblik på at gennemføre en rettet emission primo 2016.

Korrektion af tidligere meddelelser

Blue Vision A/S skal samtidig korrigere tidligere meddelelser om selskabets hotelprojekt (”Ejendomsprojektet Portinho”) i Portinho, Madeira, Portugal. 

Med vedtagelsen af ovennævnte investeringsstrategi finder Blue Vision A/S det således ikke længere i overensstemmelse med selskabets fremtidige fokus at bibeholde Ejendomsprojektet Portinho som en del af selskabets investeringsportefølje. Blue Vision A/S er derfor i forhandlinger med potentielle købere omkring salg af Ejendomsprojektet Portinho.

Det er tidligere oplyst, at byggeriet af Ejendomsprojektet Portinho forventedes påbegyndt i 2015. Dette korrigeres nu, idet byggeriet ikke påbegyndes i 2015, men afventer føromtalte salgsproces.

 

Blue Vision A/S’ forventning til regnskabsåret 2015 er i øvrigt uændrede.

Alle henvendelser vedrørende ovenstående bedes venligst rettet til bestyrelsesmedlem Christian G. Stenbjerre på telefon +45 43 33 07 05 eller per e-mail cs@bluevision.dk.

Med venlig hilsen
Blue Vision A/S

 

Bestyrelsen

 

Vedhæftede filer:

Meddelelse om forventede opkøb 12112015 nr.24.pdf

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 USA/lukning: Moderate fald inden valgdag - Nvida flød ovenpå
17:55 Europa/lukning: Rygter om Burberry-salg sendte luksusaktie op i rødt europæisk marked
17:41 Stærk detailforretning begrænser skuffelsen i tredje kvartal for Demant
17:14 Demant fastholder forventingerne efter blandet tredje kvartal
17:11 Mandagens obligationer: Renter faldt en anelse før amerikansk præsidentvalg
17:03 Mandagens aktier: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valg - Carlsberg sendt ned
16:34 Optimisme over rentenedsættelser overskygger valgbekymringer - siger Citi
15:42 USA/åbning: Let rød åbning i USA mens investorerne afventer valggyser
15:12 Novo Nordisk køber licens til teknologiplatform af Ascendis for knap 2 mia. kr.
15:11 Aarsleff skal have ny bestyrelsesformand - den gamle genopstiller ikke
15:03 Donald Trump taber 16,4 mia. kr. på tre dages eklatant nedtur i Trump Media
14:54 USA/tendens: Amerikansk valg bølger frem og tilbage - investorerer holder vejret
14:39 Baltic Dry-indekset fortsætter faldens tendens
14:19 Berkshire Hathaways kontantbeholdning når 2224 mia. kr.
14:16 Svensk regering afviser havvindparker i Østersøen
13:57 Tyrkiske aktier sendes i rødt efter skuffende inflationsopgørelse
13:46 Europa/aktier: Rygter om Burberry-salg sender luksusaktie op i grønt marked
12:01 Obligationer/middag: Renter bevæger sig sidelæns før amerikansk præsidentvalg
11:43 Aktier/middag: Medvind til Vestas og Ørsted før amerikansk valgdag
11:31 Novo-opkøb af amerikanske Catalent undersøges af EU