B&O: Professor kritiserer fraværet af strategi

Udgivet den 18-12-2019  |  kl. 23:40  |  

Bang & Olufsen (B&O) nedjusterede tirsdag aften for fjerde gang på et år, men ledelsen i Struer-koncernen slog onsdag fast, at den har den rette kommercielle strategi og de rette produkter, men at salget og markedsføringen mangler saft og kraft.

Det er en analyse, som professor i markedsstrategi og forretningsudvikling på CBS, Thomas Ritter, på ingen måde er enig i, skriver Finans.

- De har åbenbart ikke fundet fejlen eller medicinen, der kan rette op på fejlen. De håber, at der kommer flere i butikken, men det er jo ikke en strategi. Det svarer jo til, at man folder sine hænder og håber, at Vor Herre vil løse det for sig, siger Thomas Ritter til Finans.

Professoren er samtidig fortørnet over, at topchef Kristian Teär satser på, at flere kunder i butikkerne er løsningen, fordi de så vil falde for produkterne.

- Der bliver jeg nærmest sur. Det er tilnærmelsesvist arrogant at sige sådan. De har dårlige tal. Og så siger de "det er ikke vores produkter eller vores salgsproces i butikken, der er noget galt med. Der er bare ikke nok, som kigger ind i selve butikken." Måske har I de forkerte produkter? Det er en analyse, hvor man ikke kan finde et problem. Det er da latterligt, lyder den kontante vurdering over for Finans.

Aktien i B&O gled onsdag igen nedjusteringen, der blev meldt ud tirsdag aften, da investorerne sendte aktien ned med 16,4 pct. til 32,68 kr. onsdag. Samlet betød det, at der blev skåret 277 mio. kr. af Struer-selskabets markedsværdi.

B&O's nye prognose betyder, at koncernen nu venter et fald i omsætningen i regnskabsåret 2019/20 på 13 til 18 pct. mod tidligere en prognose om en "encifret vækst" i forhold til en omsætning på 2838 mio. kr. i 2018/19 - efter et fald på 13,6 pct.

Driftsmarginen, EBIT, ses lande på minus 4 til minus 9 pct. i 2019/20. Her var forventningen førhen, at den ville være bedre end i 2018/19, hvor den gik tilbage med 1,6 pct.point til 2,1 pct.

Endelig spås de frie pengestrømme at lande i et negativt interval mellem 100 og 150 mio. kr. Den oprindelige forventning var på dette område en positiv pengestrøm.

Administrerende direktør Kristian Teär sagde til Ritzau Finans onsdag morgen, at problemet i bund og grund er, at selskabet ikke sælger nok.

- Bestræbelserne går på at få vendt det hele og sælge mere. For at gøre det har vi behov for flere produkter, og det er den gode historie her, for der er flere nye produkter på vej, lød det fra direktøren.

/ritzau/FINANS

Sten Blindkilde

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport