B&O Q4: Venter omsætningsvækst i 2019/20 efter hårdt år

Udgivet den 11-07-2019  |  kl. 08:42  |  

Med offentliggørelsen af årsregnskabet for det skæve regnskabsår 2018/19 har Struer-selskabet Bang & Olufsen lukket bøgerne for et hårdt år, der bød på tre nedjusteringer, og som endte med at byde på en tilbagegang på toplinjen på 13,6 pct.

Det står i kontrast til den omsætningsvækst på over 10 pct., der blev lovet ved indgangen til regnskabsåret, men blandt andet et lavere end ventet salg i Europa var skyld i, at forventningen ikke kunne indfris.

I næste regnskabsår - 2019/20 - venter B&O dog at kunne præsentere en højere omsætning. Toplinjen ventes således at vise en encifret vækst, og overskudsgraden, EBIT-marginen, ventes at lande højere end resultatet i år på 2,1 pct.

- Det var et skuffende år for Bang & Olufsen. Det utilfredsstillende resultat skyldes især udfordringer med omstillingen af vores salgs- og distributionsnetværk samt færre produktlanceringer end året før, lyder det fra topchef Henrik Clausen.

- Trods udfordringer havde vi sorte tal på bundlinjen, hvilket understreger, at vi er kommet langt med vores transformation, selvom vi stadig har et stort rbejde foran os, siger han i en kommentar til regnskabet, der er fremlagt torsdag morgen.

Selskabet har på grund af usikkerhed med transformationen besluttet ikke at levere mellemlange finansielle mål, som det ellers havde stillet investorerne i udsigt.

Bang & Olufsen kom ud af fjerde kvartal af sit forskudte regnskabsår 2018/19 med en toplinje, der viste 618 mio. kr., hvilket var 25,5 pct. lavere end samme kvartal året før.

På bunden kom elektronikselskabet ud af kvartalet med et tab på 60 mio. kr. Samme periode af det forudgående regnskabsår lød overskuddet på 71 mio. kr.

For helåret havde B&O en tilbagegang på toplinjen på 13,6 pct. til 2838 mio. kr., mens EBIT-marginen endte på 2,1 pct. mod 3,7 pct. i samme periode i regnskabsåret før.

Det Struer-baserede selskab havde stillet investorerne et omsætningsfald på omkring 13-14 pct. og en EBIT-margin på omkring 2-3 pct. i udsigt, efter at selskabet nedjusterede sine forventninger til regnskabsåret for tredje gang i juni.

Tabel for Bang & Olufsens regnskab for fjerde kvartal 2018/19:

Mio. kr. Q4 2018/19 Q4 2017/18 FY 2018/19 FY 2017/18
Nettoomsætning 618 830 2838 3285
Bruttomargin (%) 48,5 43,8 48,5 43,6
EBITDAC -44 85 170 291
EBIT -66 73 59 122
Resultat før skat -70 79 33 117
Nettoresultat -60 71 19 81

Bang & Olufsens forventninger til 2019/20:

I pct.
Omsætningsvækst en cifret pct.vis vækst
EBIT-margin over 18/19 niveau (2,1)
Cash flow Positivt

/ritzau/FINANS

Oliver Sønderbye Therp

Tags:  Profit warning❯  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
9,67%
 
17/07/19

 
5,00%
 
17/07/19

 
4,57%
 
17/07/19

 
3,56%
 
17/07/19

 
1,91%
 
17/07/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder