Cheføkonom ser norsk inflation på vej under kontrol: Det er snart tid til lempelser

Udgivet den 23-01-2025  |  kl. 10:32  |  

Norges Bank holdt torsdag ganske som ventet sin ledende rente i ro, selv om centralbanker verden over har været i fuld gang med de pengepolitiske lempelser gennem længere tid.

Det er en fortsat høj inflation i Norge, der holder Norges Bank tilbage.

Men centralbanken holdt - ligeledes som spået af økonomerne - dog også fast i, at tiden for rentenedsættelser nærmer sig. Forventningen er nemlig, at det er tid til den første lempelse i marts.

- Norge er ved at få inflationen under kontrol, og dermed nærmer tiden sig for den første norske rentesænkning. I Danmark, eurozonen og USA er renterne allerede sat ned med 100 basispoint, mens svenskerne har sat renten ned med 150 basispoint over det seneste år, siger Allan Sørensen, der er cheføkonom hos Dansk Industri, i en kommentar.

- Den fortsat høje rente kan forhåbentlig hjælpe med at styrke den norske krone, som aktuelt er meget svag. En stærkere norsk krone vil dæmpe importpriserne og dermed også inflationen, fortsætter han.

Og en stærkere norsk krone vil også blive budt velkommen blandt de danske eksportører, påpeger cheføkonomen fra Dansk Industri.

- En styrkelse af den norske krone vil også være en hjælp til danske eksportvirksomheder. Hvis det lykkes at få kronen lidt op i værdi, bliver det billigere for nordmændene at købe danske varer og tjenester. Nordmændene køber danske varer og tjenester for 90 mia. kr. om året, siger Allan Sørensen.

Norges Bank fastholdt ved torsdagens rentemøde sin ledende rente på 4,50 pct. - helt som ventet blandt økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News.

Den norske krone er efter beslutningen svækket marginalt til 0,6347 danske kr. per norsk fra omtrent 0,6355 danske kr. per norsk inden offentliggørelsen.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  Norge❯ 

Seneste nyheder

17:52 Europa/aktier: Mismod spredte sig under mørke skygger fra USA
17:45 Olieprisen dykker oven på ny prognose fra Det Internationale Energiagentur
17:08 Torsdagens aktier: Novo og Zealand byttede plads i negativt indeks
17:00 Torsdagens obligationer: Begrænsede udsving med rentepilen nedad
16:35 Trump-familien har ført drøftelser om at få del i kryptobørsen Binance erfarer WSJ
15:52 Guldprisen i rekord på usikkerhed fra Trumps lunefulde handelsstrategi
15:13 Mærsk-konkurrent advarer om øget usikkerhed fra Trumps handelskrig
14:52 Intel noterer største stigning i fem år i tillidserklæring til ny topchef
14:38 USA/åbning: Frygt for handelskrig og for føderal nedlukning dominerer igen
14:29 Amerikansk recession er usandsynlig - altså medmindre handelskrigen eskalerer vurderer UBS
14:13 Tørlastindeks fortsætter grøn stime med sjette dag med plus
13:57 USA/tendens: Skifter retning - frygt for handelskrig og nedlukning har taget over
13:44 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
13:32 USA: Færre nytilmeldte ledige end ventet
13:23 Trump truer med told på vin og champagne fra EU
12:58 Europa/aktier: Plus til indekstunge Novo hjælper Stoxx 600 til at trodse krigsfrygt
12:32 Britisk madleveringstjeneste siver efter skuffende prognose for 2025
12:17 Deutsche Banks højestlønnede medarbejder nærmer sig dobbelt direktørløn
11:40 Obligationer/middag: Spinkle rentestigninger med fokus på politiske meldinger
11:27 Aktier/middag: Lille revanche til Novo mens Zealand presses af gevinsthjemtagning