Boligøkonom: Derfor falder salget af ejerlejligheder

Udgivet den 21-07-2018  |  kl. 06:00  |  

Lejligheder i København. Foto: Boligsiden.dk

Salget af ejerlejligheder er faldet 11 procent i første halvår af 2018 sammenlignet med samme periode i 2017. Det lyder umiddelbart som et dramatisk fald, men når vi tager de analytiske briller på, er det ikke så mærkeligt, at vi nu ser et dyk.

"De seneste tre år er der handlet mange ejerlejligheder, så det er ikke overraskende, at salget falder. Priserne er steget så meget, at regeringen har indført nye regler, der gør det sværere for husstande med høj gæld at finansiere køb af lejlighed med risikobetonede lån. Det betyder, at færre har råd til at købe i især København og Aarhus, hvor salget er faldet 17 procent ift. første halvår sidste år. De to kommuner udgør cirka 40 procent af markedet for ejerlejligheder, så udviklingen her har afgørende betydning for det samlede billede," siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør og boligøkonom hos Boligsiden.dk.

Kommuner med størst fald i salget af ejerlejligheder

Kommune Første halvår 2017 Første halvår 2018 Ændring i %
Høje-Taastrup 214 153 -29%
Rødovre 181 134 -26%
Rudersdal 170 137 -19%
Aarhus 1.179 975 -17%
København 3.609 3.006 -17%
Hele landet 10.575 9.446 -11%

Stilstand på markedet

De stigende, men afdæmpede, priser og de ændrede låneregler får en gruppe potentielle købere til at sige fra, men det er bare nogle af forklaringerne på den stilstand, der er på ejerlejlighedsmarkedet.

"Den meget lave rente, vi har haft siden 2015, har skubbet priserne, så de ligger på et niveau, hvor flere interesserede købere tøver. Det er helt naturligt, hvis nogle familier spørger sig selv, hvor længe renten kan blive ved med at være så lav, og at de også regner på, hvor dyrt det vil blive for dem, hvis renten stiger. Samtidig vil det typisk få priserne til af falde. Derudover bliver de offentlige vurderinger fornyet næste år, og inden for få år træder den nye boligbeskatning i kraft. Alle de her spørgsmål kan sætte tanker i gang om, hvad det vil betyde for priserne og få tvivlerne til at se tiden lidt an," siger Birgit Daetz og fortsætter:

"Selv om vi ser stilstand lige nu, er det ikke et tegn på, at markedet for ejerlejligheder går i stå på sigt. I områder, hvor tilflytningen er stor, vil der altid være efterspørgsel. Forskellen fremover vil være, at det kan blive et andet købersegment, hvis priserne holder niveau."

LÆS OGSÅ: Salget af huse stiger markant – men kun uden for de store byer

Salget fordoblet siden 2011

På trods af en aktuel stilstand er salget fortsat på et meget højt niveau. Det er således mere end dobbelt så højt som i første halvår af 2011 og 33 procent over niveauet fra 2014 - året før det markante rentefald.

"Det faldende salg er ikke noget, der skal bekymre os. Det vidner om, at de nye låneregler virker efter hensigten om at forhindre en ny boligboble, og at køberne har lært af erfaringerne fra før finanskrisen, hvor ejerlejlighedsmarkedet vækstede eksplosivt - for eksplosivt viste det sig senere," siger Birgit Daetz.

Antal solgte ejerlejligheder i første halvår i perioden 2011-2018

 

 

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

06:31 Asien: Positive tendenser bortset fra i Kina
17:46 Europa/lukning: Kering anførte luksusnedtur efter vage meldinger fra Kina
17:05 Mandagens aktier: Bavarian belønnet for udvidet vaccinegodkendelse
17:04 Mandagens obligationer: Renten holdt sig nær udgangspunktet på stille dag
16:56 Danske Bank-strateg ser mere potentiale i amerikanske aktier
16:19 Centralbankchef fra Minneapolis ser "beskedne" rentenedsættelser resten af året
15:53 Jefferies kalder Lundbecks opkøb for større end ventet - både i størrelse og på potentiale
15:47 ISS-topchef vil bringe væksten tilbage med socialt arbejde
15:36 USA/åbning: Krisen kradser hos Boeing - S&P 500 fortsætter rekordjagten
15:34 Mærsk tilpasser kapacitet på grund af lavere efterspørgsel på rute fra Østen til Europa
14:57 Opec skruer ned for prognosen for globalt olieforbrug i år
14:06 USA/tendens: S&P 500 har snuden i rekordsporet - Boeing tynges af spareplaner
14:01 Lundbecks topchef ser milliarderne rulle ind om seks år efter amerikansk opkøb
13:08 Lundbeck i historisk opkøb til 17 mia. kr.
12:59 Kinesisk vindmølleproducent løfter sløret for havmølle på 26 gigawatt
12:58 Europa/aktier: Manglende kolorit på kinesisk hjælpepakke tynger luksusaktierne
12:03 Obligationer/middag: Renter træder vande - ECB-møde torsdag tager fokus
11:49 Aktier/middag: Bavarian topper småsurt indeks efter udvidet godkendelse af koppevaccine
11:32 Finsk bryggeri opjusterer forventningerne til 2024
11:10 Storbank ser fortsat potentiale i Tryg-aktien men flager en risko før kapitalmarkedsdag