Europa/lukning: Kering anførte luksusnedtur efter vage meldinger fra Kina

Udgivet den 14-10-2024  |  kl. 17:46  |  

Nye skuffelser fra Kina om de økonomiske tiltag trak mandag de europæiske modehuse i rødt sammen med de øvrige luksusaktier.

Stemningen var ellers god mandag, hvor markedet så småt bragte sig i stilling til en ventet rentenedsættelse fra Den Europæiske Centralbank, ECB, på torsdag.

Markedet har fuldt indregnet, at renten vil blive sænket med 25 basispoint, når rentemødet for oktober afsluttes torsdag. Det vil være årets tredje rentenedsættelse.

Den gode stemning fik heller ikke de britiske gamblingaktier del i, da bekymringer om en højere beskatning tyngede humøret.

Samlet steg det brede fælleseuropæiske aktieindeks Stoxx 600 med 0,5 pct. til 524,76.

Blandt bundskraberne mandag var i særdeleshed sektoren for forbrugsgoder med et fald på 0,8 pct.

Nedturen var anført af Gucci-ejeren Kering, men også LVMH og Burberry oplevede drøje kursfald.

Faldene fulgte kommentarer fra det kinesiske finansministerium, der har lovet et "væsentlig forøgelse" af gælden for at sætte liv i økonomien. Tilbage står investorerne imidlertid med spørgsmål om størrelsen på regeringens hjælpepakke.

- Det kinesiske finansministeriums præsentation i weekenden var en smule skuffende forstået på den måde, at man ikke fik de store numre, som nogle investorer havde håbet på, siger Richard Flax, der er investeringsdirektør i Moneyfarm, til Reuters.

Kering faldt 3,8 pct. til 230 euro, LVMH bakkede 2,6 pct. til 636,20 euro, og Burberry dykkede 1,2 pct. til 655,20 pence.

Hårdest var medfarten dog til de britiske gamblingselskaber Entain og Flutter Entertainment, efter at et medie ifølge Reuters har berettet om, at den britiske regering overvejer at fordoble beskatningen af onlinekasinoer og bookmakere.

Entain faldt 8,0 pct. til 705,40 pence, og Flutter drattede 6,0 pct. til 17.430 pence.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Europa❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kering anførte luksusnedtur efter vage meldinger fra Kina
17:05 Mandagens aktier: Bavarian belønnet for udvidet vaccinegodkendelse
17:04 Mandagens obligationer: Renten holdt sig nær udgangspunktet på stille dag
16:56 Danske Bank-strateg ser mere potentiale i amerikanske aktier
16:19 Centralbankchef fra Minneapolis ser "beskedne" rentenedsættelser resten af året
15:53 Jefferies kalder Lundbecks opkøb for større end ventet - både i størrelse og på potentiale
15:47 ISS-topchef vil bringe væksten tilbage med socialt arbejde
15:36 USA/åbning: Krisen kradser hos Boeing - S&P 500 fortsætter rekordjagten
15:34 Mærsk tilpasser kapacitet på grund af lavere efterspørgsel på rute fra Østen til Europa
14:57 Opec skruer ned for prognosen for globalt olieforbrug i år
14:06 USA/tendens: S&P 500 har snuden i rekordsporet - Boeing tynges af spareplaner
14:01 Lundbecks topchef ser milliarderne rulle ind om seks år efter amerikansk opkøb
13:08 Lundbeck i historisk opkøb til 17 mia. kr.
12:59 Kinesisk vindmølleproducent løfter sløret for havmølle på 26 gigawatt
12:58 Europa/aktier: Manglende kolorit på kinesisk hjælpepakke tynger luksusaktierne
12:03 Obligationer/middag: Renter træder vande - ECB-møde torsdag tager fokus
11:49 Aktier/middag: Bavarian topper småsurt indeks efter udvidet godkendelse af koppevaccine
11:32 Finsk bryggeri opjusterer forventningerne til 2024
11:10 Storbank ser fortsat potentiale i Tryg-aktien men flager en risko før kapitalmarkedsdag
10:34 Den kinesiske eksport skuffede fælt i september