Boligejerne vil gerne være grønne. Så lad os gøre det nemt for dem

Udgivet den 09-12-2019  |  kl. 06:00  |  

Indblik er i denne uge skrevet af Hans Jørgen Lorenzen, administrerende direktør i EBAS. Foto: EBAS.

For mere end halvdelen af danskerne, helt præcist 55 procent, har et godt energimærke betydning for valget af bolig. Det viser en Megafonundersøgelse, som EBAS for nyligt har fået gennemført. Mange ønsker et godt energimærke, fordi det betyder lavere omkostninger til opvarmning. Sådan har det været længe, men det nye er, at hele 35 procent svarer, at de ønsker et godt energimærke af hensyn til miljøet.

Sådan ville tallene ikke have set ud for bare få år siden, tør jeg godt påstå. Jeg bygger det på de erfaringer, EBAS rådgivere tager med hjem, når de hver dag og over hele landet besøger private og offentlige bolig- og bygningsejere.

I dag taler kunderne næsten altid også om miljø og klima. Tidligere ville samtalen snarere handle om økonomi, altså om det for eksempel kunne svare sig at isolere eller skifte vinduer. Var der ikke udsigt til en fornuftig besparelse havde det ingen interesse.

Det skal være nemt

Tag ikke fejl, økonomien spiller stadig en stor rolle - og det er både godt og sundt for beslutningerne. Men i dag er det faktisk nok for flere kunder, at regnestykket går i nul, eller at der er et lille plus.

Dog gør den gode vilje det ikke alene. Hvis vi skal have nuværende og kommende boligejere til at rykke for alvor, skal vi gøre det nemt at blive grøn. Både når det kommer til overblik og finansiering. Det er en opgave, politikerne, myndighederne og vi virksomheder skal gå sammen om at løse.

Eksempelvis bør energimærkningsordningen moderniseres, så der stadig er et solidt og konkret datagrundlag for den enkelte bolig, men samtidig bør ordningen styrke indsatserne over for de nye boligejere, så langt flere energitiltag gennemføres. Det er en opgave, hvor vores branche har en central rolle ved som rådgivere at klæde boligkøberne på til at kunne træffe de rigtige valg.

Men vi må også se i øjnene, at grønne forbedringer ikke er gratis. Derfor noterer jeg med stor tilfredshed, at Forum for Bæredygtig Finans under Finans Danmark opfordrer penge- og realkreditinstitutter til at fremme udlån til bæredygtige og energieffektive ejendomme. Det sker som en af 20 anbefalinger til at gøre finanssektoren bæredygtig, som forummet netop har offentliggjort. Jeg håber, at der bliver lyttet, og at det bliver realiseret.

Vi skal have alle med

Hvis vi sammen kan hjælpe en boligkøber med god rådgivning og et fornuftigt lån, er jeg overbevist om, at vi vil se mange energiforbedringer i forbindelse med, at et hus skifter ejer. Det er et oplagt godt tidspunkt at gøre det, fordi huset står tomt, og nye ejere gerne vil sætte deres eget præg på huset. Men det er kun omkring fem procent af ejerboligerne, der løbende er til salg, så det er ikke nok. Derfor har vi også en fælles opgave i at få de resterende 95 procent af de danske hjem med.

Ikke mindst fordi at bygninger står for omkring 40 procent af al den energi, der forbruges i Danmark. Så får vi ikke alle bolig- og bygningsejere til at løfte i flok, så bliver det - om ikke umuligt - så i hvert fald vanskeligt at nå målet om en 70 procents reduktion af Danmarks CO2-udledning.

Formentlig vil den stigende grønne bevidsthed gøre, at en del på egen hånd beslutter sig for at gøre noget. Men jeg er ikke overbevist om, at det rækker. Så hvordan får vi resten med?

Jeg har ikke det færdige svar på, om det skal ske gennem oplysningskampagner, regulering fra myndighederne eller via andre tiltag - men det skal være nemt for ejerne. Og jeg kan sige, at vi som en af Danmarks største rådgivervirksomheder er klar til at bringe vores viden og erfaring i spil og meget gerne vil samarbejde med andre aktører. Dette så vi hurtigere og i større grad får reduceret CO2 udslippet fra bolig- og bygningsmassen. Det haster nemlig.

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

15:13 Telsa falder i formarkedet efter skuffende produktionstal
14:51 DZ Bank siger nu "køb" til Vestas
14:44 Norsk energigigant får mia.-finansiering til USA-projekt med Vestas møller
14:33 Færre amerikanske nytilmeldte ledige end ventet
14:27 USA/tendens: Udsigt til grøn start efter fire dage i rødt med fokus på Unity
13:20 Europa/aktier: Svage nøgletal fra Kina giver svag start på året for luksus og biler
13:05 Euro i laveste niveau mod dollar siden november 2022
12:35 Dansk grundlagt spilaktie flyver op i formarkedet efter spekulationer på sociale medier
11:36 DFDS ser Jersey-færgedriften bidrage med omsætning på 450 mio. kr. i 2025
11:34 Obligationer/middag: Mindre rentefald efter nyt fra ECB's topchef
11:30 Freetrailers udlejning fortsætter frem samtidig med europæisk ekspansion
11:17 Aktier/middag: De grønne aktier får en flyvende start på årets første handelsdag
11:09 Prisen på containerfragt fortsætter den stigende tendens
10:28 Carlsbergs tyrkiske rival styrtdykker for tredje dag i træk
10:13 Atlantic Petroleum giver sig selv yderligere tre måneder til at finde løsning på gæld
09:57 Riksbanken-chef: Snart passende med "vent og se" før yderligere renteændringer
09:26 Hårknude i havneforhandlinger kan sende containerrater i vejret
09:09 Aktier/åbning: Alle danske eliteaktier starter 2025 i plus - Vestas topper
08:57 Obligationer/åbning: Stille rentestart på 2025 før ledighedstal fra USA
08:44 DFDS indgår aftale om færgeservice med myndigheder på Jersey