Bolighøsten årgang 2018 - en topårgang

Udgivet den 25-12-2018  |  kl. 06:00  |  
Uffe Drejer, adm. direktør home

Uffe Drejer, adm. direktør i home.

Den ekstremt lange og varme sommer skabte glæde og rekordhøst hos de danske vinbønder. Og vi kan konstatere, at boligmarkedet årgang 2018 også gav en glimrende høst lige lidt under niveauet fra 2017, men med gode udbytter for mange boligejere.

For husene, der med op mod 60 procent af årets 'bolighøst', er boligmarkedets rygrad, blev 2018 året, hvor hele landet kom med på bølgen, der begyndte at brede sig ud fra hovedstaden for et par år siden.
I anden del af året har vi set den største vækst i hussalget og huspriserne uden for de større byer, og når året er omme vil vi sandsynligvis se årtiets hidtil bedste hussalg. Vel at mærke til gode priser - altså, et godt udbytte til boligejere, der har solgt i årets løb.

I starten af december viste home husprisindeks, at den gamle prisrekord fra december 2006 stod for fald. Huspriserne nåede en ny milepæl efter 12 års 'modning'. Men det er fortsat relativt billigt at blive husejer, så det giver gode prognoser for hushøsten i 2019.

Der er potentiale til endnu flere handler med den største vækst i de mindre byer, hvor priserne endnu ikke er 'overgærede'. Økonomerne spår, at priserne i snit stiger to-tre procent til næste år.

Lejlighedsmarkedet ramt af haglbyge

2018 blev også året, hvor der efter en voldsom spiring kom lidt malurt i bægeret på lejlighedsmarkedet. 'Høsten' af lejlighedshandler blev i 2018 ramt af en haglbyge i form af strammere krav for kreditvurdering af køberne, primært i København og omegnskommunerne samt Aarhus.

Det har vi set effekten af i 2018, hvor en del købere har måttet melde pas - både i skikkelse af lidt færre handler, men også pres på priserne. Det er også sket i Aalborg, mens Odense og Esbjerg har haft mere tur i den.

Men efterspørgslen på boliger i de største byer er ikke aftaget. Unge mennesker strømmer stadig til og vil gerne blive efter endt uddannelse. Så behovet for lejligheder er stort, og det fortsætter.

Lejlighedsmarkedet vil formentlig finde tilbage til sine rødder i løbet 2019, og vi forventer stort set uændrede priser - at købere og sælgere nærmer sig hinanden - og et salg på niveau med 2018.

En ren solstrålehistorie

Salget af sommerhuse har til gengæld været ren solstrålehistorie i 2018 - en fin aftapning. Det helt store løft til sommerhussalget kom allerede i 2017, hvor vi så en opsparet lyst til at eje et fristed i sommerlandet udløst. Blandt andet i kraft af bedre lånemuligheder for sommerhuse og nemmere adgang til at benytte sit sommerhus.

2018 har fulgt godt trop gødet af en fantastisk sommer, der har givet endnu flere lyst til at få et sommerhus, og som betyder, at efterspørgslen faktisk har holdt sig langt frem mod december. De fleste regner jo nok med, at de varme somre i Danmark er kommet for at blive...

Vi forudser en handelsaktivitet i sommerlandet på niveau med i år til svagt stigende priser på to-fire procent.

Umiddelbart er der altså ikke noget, der tyder på, at det bliver i 2019, at proppen bliver slået i flasken med bolighandler. Alt i alt tegner det til et fornuftigt 2019 à la 2018. Renten ser ud til at forblive lav, og der er stadig vækst og optimisme i samfundet, og danskerne tror på deres egen økonomi.

Jeg ønsker alle - og ser frem til - et godt boligår 2019!

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

18:01 Unibrew Q1: Stærkt momentum fra sidste år fortsætter og sikrer stærk årsstart
17:58 Europa/lukning: Regnskaber trak markedet tilbage på positiv kurs
17:55 Unibrew opjusterer forventningerne til indtjeningen med 75 mio. kr.
17:19 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked - KORR
17:08 Glunz & Jensen måtte se omsætning og indtjening vige i første kvartal
17:06 Torsdagens aktier: Tilbagelænet begejstring for Nordea i negativt marked
17:03 Torsdagens obligationer: Amerikanske nøgletal gav renteuro
16:41 ECB's Holzmann: Flertal for rentenedsættelse i juni virker sandsynligt
16:15 Lundbeckfonden køber sig ind i høreapparatkoncern
16:15 Amerikansk boligsalg faldt mere end ventet - renter holder boligkøberne på sidelinjen
15:59 USA/åbning: Positive nøgletal blæser optimisme til vægs
15:35 Tysk centralbank: Økonomien ser ud til at undgå recession
15:09 Hollands rådsmedlem i ECB ser mindre akut inflationsrisiko forbundet med høje energipriser
14:21 USA/tendens: Trenden fra Taiwan ventes at vende negativ stime
13:55 Milliarderne øremærket til fedmemidler ruller ind - endnu en Novo-rival melder sig
13:20 Valuta: Dollar holder samlet set morgen-niveauet, men styrkes lidt over for yen
13:17 Las Vegas Sands skuffer investorerne - renovation i Macao trækker ud
13:14 Nordea-direktør: Mindre danske virksomheder har stor interesse fra investorer
13:03 Europa/aktier: Regnskaber overtager styringen og svinger i plus
12:35 Genmab kan få gavn af ekspertanbefaling: Vigtig partneraftale synes mere sandsynlig