Boligsidens Markedsindeks: Boligmarkedet i juni har fortsat pil opad

Udgivet den 08-07-2014  |  kl. 06:00  |  

Godt energimaerke betyder kortere salgstid (Foto: Joergen Barloese - Boligsiden.dk)

De svagt stigende boligpriser ser ud til at have bidt sig godt og grundigt fast. Igen i juni måned steg salgspriserne på både villaer og ejerlejligheder. Villaerne steg med 0,5 procent og ejerlejlighederne med 0,9 procent på landsplan, viser nyeste tal fra Boligsidens Markedsindeks.

 

De positive tendenser i prisudviklingen bliver fulgt op af markante fald i salgstiderne. I juni måned faldt salgstiden for villaer med 4,5 procent og med hele 6,4 procent for ejerlejligheder. Det tager nu i gennemsnit 214 dage at sælge en villa og 121 dage at sælge en ejerlejlighed.

 

”I juni faldt salgstiden for villaer i samtlige regioner i landet, og alle regioner har haft et fald på mindst 3,5 procent. Det er en meget klar tendens, der også følges op af et fortsat fald i de nedslag, der bliver givet, når boligerne handles”, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Nedslagene blev i juni måned 2,1 procent mindre for villaer og 4,6 procent mindre for ejerlejligheder.

 

Fem kommuner har fald i salgstiden på over 20 procent

Nordfyns er den kommune, der skar mest af salgstiden for villaer i juni. Her skrumpede salgstiden med 32 procent sammenlignet med måneden før. Men også Brøndby Kommune oplevede et fald på over 30 procent, mens Billund, Aalborg og Faxe kommuner alle lå med et fald på over 20 procent. Med Nordfyns som undtagelsen ligger den gennemsnitlige salgstid for disse kommuner nu også markant under landsgennemsnittet på 214 dage.

 

Den laveste salgstid finder man dog i Københavns Kommune, hvor det i juni måned blot tog 81 dage at få solgt en villa; et fald på godt 11 procent siden måneden før.

 

”I maj så vi også et fald i salgstiderne, men faldet i juni er større. Generelt kan vi dog se, at markedet er meget stabilt. Vi har set de samme tendenser med stigende priser og faldende salgstider siden april måned for både villaer og ejerlejligheder”, siger Birgit Daetz.

 

Boligsidens Markedsindeks: Nøgletal for juni 2014

Ændringerne viser forskellen mellem juni 2014 og juni 2013.

Boligsidens Markedsindeks ændringer juni 2014 (Boligsiden.dk)  

Boligsden.dk har Danmarks mest opdaterede boligstatistikker og modtager indberetninger direkte fra ejendomsmæglere i hele landet, når bolighandlerne indgås. Boligsidens Markedsindeks udkommer i starten af hver måned og indeholder de nyeste og mest aktuelle tal om boligmarkedet til og med måneden før.

 

Kontaktperson:
Kommunikationsdirektør Birgit C. Daetz, Boligsiden A/S – mobil: 2121 0284.

Udgivet af: Boligsiden

Seneste nyheder

09:16 Aktier/åbning: Zealand Pharma tynges af udsat godkendelse i USA
09:12 Green Hydrogen på vej til at løbe tør for penge - nedjusterer og lancerer spareprogram
09:07 Green Hydrogen styrtdykker med kurs laveste niveau nogensinde
08:52 Obligationer/åbning: Renten bakker inden referat fra Federal Reserve
08:45 FDA-melding til Zealand behøver ikke være stor udfordring, mener Nordnet
08:27 Ørsted får hævet sit kursmål til 518 kr. fra 480 kr. hos Fearnley
08:12 Aktier/tendens: Pres på Zealand Pharma fra ny udsættelse i USA
08:08 Vestas-konkurrents ordreindgang vokser 4 pct. i de første ni måneder
07:41 Kinas finansminister vil holde briefing om finanspolitikken lørdag
07:29 Asien: Kinesisk fald mindsket efter melding om finansminister pressemøde
07:27 Bank of America ser Equinor-aftale som en tillidserklæring for Ørsted og havvind
07:22 Oliepriserne stabile efter markant fald tirsdag
07:03 Obligationer/tendens: Spænding om mødereferat fra Federal Reserve
06:55 Boeing trækker tilbud om lønstigning til strejkende ansatte
06:51 Rockwools kursmål sænkes til 2859 kr. fra 3023 kr. hos Morgan Stanley
06:42 Zealand Pharma får endnu en udsættelse hos FDA: Partner-fabrik volder fortsat problemer
06:39 Asiatiske rederi-aktier blandet - markante fald i Hongkong
06:34 Boeing tæt på junk-status
06:34 Langt større omkostninger end gevinster ved f.eks. Novos fedmemedicin mener USA-vagthund
06:32 Asien: Bekymring over manglende kinesiske stimuli giver blandede markeder