Boozt Q4 OVERBLIK: Stærk slutspurt i 2023 - bred prognose for det nye år

Udgivet den 08-02-2024  |  kl. 10:39  |  

Det nordiske online-stormagasin Boozt kom godt ud af fjerde kvartal og 2023, efter at forhandleren fik sat turbo på i andet halvår. Her er et overblik over regnskabet:

* Boozt realiserede i fjerde kvartal en nettoomsætning på 2993 mio. svenske kr., svarende til en omsætningsvækst på 22,8 pct.

* Både omsætningen og driftsoverskuddet var bedre end ventet blandt analytikere adspurgt af Boozt, og også den justerede indtjeningsmargin på 7,7 pct. endte over forventning.

* Boozt havde en særdeles givtig black friday-kampagne i november, der kastede en opjustering af forventningerne af sig. Selskabet realiserede for hele 2023 en omsætningsvækst på 15 pct. mod ventet 13-15 pct. og et justeret EBIT-resultat på 400 mio. svenske kr. mod ventet 370-390 mio. svenske kr.

* Samlet noterede Boozt sig et nettooverskud i fjerde kvartal på 143 mio. svenske kr., hvilket dog var i underkanten af markedsforventningerne om en bundlinje på 154 mio. svenske kr.

* - 2023 var endnu et udfordrende år, men efter et svagt skuffende første halvår formåede vi at skifte gear i andet halvår og høste frugterne af vores nordiske stormagasin, siger topchef Hermann Haraldsson i regnskabet.

* - Fjerde kvartal fortsætte det robuste momentum, vi så i tredje kvartal, og vi forbedrede faktisk væksten i både Boozt og Booztlet. Vores rentabilitet nød godt af den øgede toplinje, og vi realiserede den højeste justerede EBIT-margin til dato i kvartalet, fortsætter topchefen.

* Boozt oplevede i fjerde kvartal en stigning i antallet af ordrer, antallet af aktive kunder og også størrelsen på ordrerne i gennemsnit.

* I 2024 venter Boozt en omsætningsvækst på 5-15 pct. og en justeret driftsmargin, EBIT, i niveauet 5,2-6,0 pct.

Tabel over Boozts årsregnskab for 2023:

Mio. SEK Q4 2023 Q4 (e) Q4 2022 FY 2023 FY 2023 (e) FY 2022
Nettoomsætning 2993 2920 2438 7755 7681 6743
Justeret driftsresultat, EBIT 230 212 170 400 434 286
Justeret EBIT-margin (pct.) 7,7 7,3 7,0 5,2 5,2 4,2

(e): Estimater er indsamlet af Boozt selv frem til 29. januar fra op mod 8 analytikere.

Boozts forventninger til 2024:

Pct. Ved FY 2023
Omsætningsvækst 5-15
Justeret driftsmargin, EBIT 5,2-6,0

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  main text❯ 

Seneste nyheder