Brancheorganisation om ny AI-forordning: Må ikke bremse innovationen

Udgivet den 13-03-2024  |  kl. 13:03  |  

Europa-Parlamentets nye regler for kunstig intelligens roses af forsikrings- og pensionsselskabernes brancheorganisation, Forsikring & Pension, der påpeger risikoen for, at forordningen kan bremse innovationen.

Det skriver brancheorganisationen i en meddelelse.

Forordningen AI Act er den første af sin slags rettet mod regulering af kunstig intelligens. Lovgivningen skal sikre, at borgerne kan stole på, at teknologien ikke vil skade dem, i takt med at den udvikler sig, fortæller det rumænske medlem af EU-Parlamentet, Dragos Tudorache, ifølge Ritzau.

Med vedtagelsen af forordningen er reglerne nu endelige, mens der fortsat er områder i lovgivningen, der skal endeligt defineres i en række vejledninger. Her skal lovgiverne "holde tungen lige i munden, hvis man skal lykkes med at løfte forordningens formål med at skabe mere ansvarlig kunstig intelligens", skriver Forsikring & Pension.

- Vi står nu overfor en implementeringsproces, som bliver afgørende for, om forordningen lykkes med at bidrage til mere ansvarlig kunstig intelligens - eller om den blot - modsat ambitionerne - vil resultere i mindre kunstig intelligens, siger Sigrid Floor Toft, der er underdirektør i Forsikring & Pension.

Konkret frygter brancheorganisationen, at lovgiverne i forbindeles med implementeringsprocesserne vil stramme reglerne yderligere. Det kan i værste fald forhindre brugen af kunstig intelligens.

- Strammer vi skruen for meget, kan det betyde, at virksomheder og myndigheder helt undlader at bruge kunstig intelligens. Det vil være ekstremt uheldigt, da hele formålet med lovgivningen er at understøtte en ansvarlig udbredelse af kunstig intelligens i EU for at sikre vores konkurrencedygtighed, siger Sigrid Floor Toft.

- Ender vi i stedet med at stoppe brugen af kunstig intelligens, har vi skudt os selv i foden, tilføjer hun.

Selve forordningen rammer til gengæld inden for skiven, vurderer Forsikring & Pension, da den stiller "krav til brugen af kunstig intelligens alt efter risiko, mens de mest indgribende og risikofyldte scenarier forbydes".

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Seneste nyheder

09:13 Trygs 2027-mål flugter med forventningerne - udlodninger bør kunne øges mener Jyske Bank
08:57 Obligationer/åbning: Lille rentehop - fokus på Lagarde og Powell og USA-tal
08:42 Jyske Bank siger nu "køb" til NKT i kølvandet af nye finansielle mål
08:36 Nordea giver Mads Skovlund Pedersen og Kirsten Renner plads i topledelsen
08:20 Aktier/tendens: Tryg tager fokus på nye finansielle mål på ventet positiv dag
07:44 Tryg varsler milliardudbytter og et forsikringsresultat på over 8 mia. kr. i 2027
07:29 Råvarer: Oliepriserne stiger på geopolitiske spændinger og Opec+ forsyningsplaner
07:19 Obligationer/tendens: Udsigt til uændret åbning - fokus på Lagarde og Powell
07:03 Mærsk skåret af to amerikanske børshuse: Asiatiske rederiaktier falder en smule
06:52 Asien: Politisk kaos i Sydkorea lægger dæmper på aktiemarkederne
06:37 Amerikansk finanshus ser negativt på Mærsk-aktien
06:34 Kina: Samlet aktivitet holdes oppe af fremstillingssektoren i november
06:34 USA/lukning: Marginal stigning til endnu et sæt rekorder - Apple og Meta helt i front
06:33 Mærsk får skåret luns af kursmålet hos amerikansk finanshus
06:32 Asien: Politisk kaos i Sydkorea lægger dæmper på aktiemarkederne
06:32 Valuta: Sydkoreanske won stabiliseret efter politisk kaos
06:32 USA/T-bond: Rentekurven stejlede tirsdag
06:30 Kalender med link - onsdag den 4. december
17:49 Europa/lukning: Teknologi og energi bag fjerde dag på stribe i grønt
17:06 Tirsdagens obligationer: Flad renteudvikling efter otte dag i streg med fald