Britiske boligudviklere går til tops på forlænget støtteordning

Udgivet den 17-03-2014  |  kl. 13:39  |  

De britiske entreprenørvirksomheder og boligudviklere har en særdeles god dag på London-børsen mandag, efter at den britiske finansminister, George Osborne, i weekenden varslede en forlængelse af et væsentligt støtteprogram til opførelsen af nye boliger. Det skriver Bloomberg News.

Det såkaldte "help to buy"-program, der var sidste års store overraskelse i finansloven og gjorde det muligt at få statsgaranteret lån til boliger, vil blive forlænget til 2020. Oprindeligt var det ellers planen, at ordningen skulle udløbe i april 2016.

Blandt mandagens vindere på børsen er især boligudvikleren Persimmon, der stiger med 4,5 pct. Stigningen placerer aktien helt i toppen af Europa Stoxx 600-indekset. Også boligudviklerne Bovis Homes og Taylor Wimpey, der ikke er blandt Europas 600 største selskaber, stiger henholdsvis 4,7 pct. og 3,4 pct. på London-børsen.

Den britiske støtteordning til boligsektoren er todelt. Første del har givet britiske boligkøbere med et indskud på bare 5 pct. af boligens værdi mulighed for at få finansieret op til 20 pct. af nyopførte huses værdi rentefrit i fem år. Anden del har statsgaranteret op til 95 pct. af lånene til boliger, herunder eksisterende boliger. For begge programmer gælder, at boligen højst må have en værdi 600.000 pund.

Ifølge Morgan Stanley har programmerne medvirket til stort set hele den fremgang på 16 pct., som nybyggeriet er skudt i vejret med det seneste år, skriver The Guardian.

UBS ser ifølge Bloomberg News ordningen som et plus for boligudviklerne og hæfter sig ved, at omkring 35-40 pct. af det reserverede nybyggeri, har haft rod i ordningen.

Den britiske regerings nye tiltag reserverer ekstra 6 mia. pund til opførelsen af i alt 120.000 nye boliger.

/ritzau/FINANS

Jakob Dalskov +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Ericsson blev sendt i skammekrogen mens Novo og Burberry lyste op
17:47 Tørlastindeks falder for ottende dag i træk
17:09 Fredagens obligationer: Opmuntrende aktivitetsindeks fra Europa sendte renten lidt op
17:04 Fredagens aktier: Novo sendt i fuldt firspring oven på lovende fedmedata
17:02 Novos markedsværdi steg 183 mia. kr. efter stærke fedmedata
16:02 USA: Michigan-indekset nedrevideret i endelig opgørelse
15:52 USA/åbning: Kommer sidelæns fra start - Meta går frem
15:49 Amerikansk erhvervstillid skuffer drevet af servicesektoren
15:36 Sydbank om Novo: Fuldstændig fair kursreaktion på stærke vægttabsdata
14:40 Amerikansk softwareselskab overrasker positivt og stiger 17 pct. i formarkedet
14:25 USA/tendens: Markedet ses falde fra rekordniveau - Boeing skuffer
13:17 American Express venter vækst og rekordresultater igen i 2025
12:34 Europa/middag: Modehuse går til tops sammen med Novo og norsk forsikringskoncern
12:14 Novo imponerer med vægttabsdata: "Det her kan vende stemningen i aktien"
12:05 Obligationer/middag: Renten kravler højere oven på opmuntrende aktivitetsindeks
11:59 Novos nye håb viser vægttab på 22 pct. - aktien tordner op
11:47 Novo stryger til vejrs efter stærkt vægttab med Amycretin
11:36 Aktier/middag: Behersket optimisme efter lille åbning fra Trump - Novo over kurs 600
10:57 Danske Bank: Skelsættende amerikansk regnskabsuge i vente med Tesla, Meta og Apple
10:46 Euro styrkes efter opløftende nyt fra indkøbscheferne