Brug for særlig indsats over for indvandrere
København--10. september--NetPosten--30 pct. af gruppen på langvarig kontanthjælp er indvandrere, selvom de kun udgør 6 pct. af befolkningen. Mens danskerne i stort antal kommer i arbejde, havner flere indvandrere på bistand, skriver Aktuelt fredag. Det må få kommunerne til at udvikle mere målrettede tilbud, mener socialminister Karen Jespersen (S).
- Arbejdsgiverne er også nødt til at tage deres sociale ansvar alvorligt. Det er disse indvandreres børn, der vokser op med risiko for at blive gadebander. Løsningen på de aktuelle problemer er nok så meget, at folk kommer i arbejde og kan forsørge sig selv, understreger ministeren.