Budgettet er ikke gået af mode

Udgivet den 09-04-2016  |  kl. 07:00  |  

Lejlighed, København, Køb, Salg, Overdragelse, Salgsopstilling, Par, Førstegangskøbere (Foto: David Buchmann - Boligsiden.dk) Enhver der har skullet låne penge i banken til en bolig, kender møllen. Det er ikke nok at finde lønsedler, skatteopgørelser og andre papirer frem. Der skal også lægges et detaljeret budget, før pengene kan skifte hænder. For nogle ligger budgettet allerede klar, inden møderne med banken. I en undersøgelse blandt brugerne på Boligsiden.dk svarer 50 procent, at de har et detaljeret budget, og 22 procent har et budget for de store udgifter som eksempelvis skatter, forsikring og varme.

 

For andre er det en helt ny øvelse at få lagt indtægter og især udgifter ind i et retvisende budget. 20 procent svarer i undersøgelsen, at de ikke har noget budget, og at det går fint uden, mens knap 3 procent svarer, at de ikke har noget budget, men at de nok burde lægge et for at få bedre styr på økonomien. Knap 5 procent lagde budget, da de optog lån i banken, men har ikke brugt budgettet siden.

 

"Det er imponerende, at så mange lægger detaljerede budgetter. Men mange har måske lært noget af finanskrisen. I bobleårene købte nogle bolig og satte sig lige til grænsen af, hvad de kunne klare, og det kan have resulteret i en mavepuster, da finanskrisen ramte. Har man først prøvet ikke at kunne få pengene til at række, er man nok mere opmærksom på budgettet efterfølgende", siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør for Boligsiden.dk.

 

Hjælp til budgettet

Er du på boligjagt, er det nyttigt at vide, hvad boligen kommer til at koste dig, så du ved, om budgettet holder. Da der er så mange lånetyper på markedet, og renten varierer, er det svært at komme med en standardberegning på, hvad den månedlige udgift kommer til at blive. Brug en af de mange online låneberegnere til at se, hvad lånet i sig selv kommer til at koste. Du kan ofte vælge mellem at se priser på fast forrentede lån og flexlån.

 

Når du ved, hvad lånet koster, skal du herefter lægge ejerudgiften oveni. Ejerudgiften er de udgifter, som du skal betale det første år ud over renter og afdrag på lånet. Ejerudgiften dækker bl.a. ejendomsværdiskat, grundskyld og husforsikring samt udgifter til ejerforening, renovation m.v. Ejerudgifterne indeholder også eventuel gæld, som du overtager uden for købesummen. Du finder de månedlige ejerudgifter på boligpræsentationerne på Boligsiden.dk under kolonnen Pris.

 

Sådan gjorde vi

På Boligsiden.dk stillede vi i perioden 18. - 23. marts 2016 spørgsmålet: "Lægger du budget for dine udgifter?" 1.004 svarede, og svarene fordelte sig sådan her:

Lægger du budget for dine udgifter (Boligsiden.dk)

Udgivet af: Boligsiden

Tags:  Bolig❯ 

Seneste nyheder

09:33 Ringkjøbing LB's topchef: Private banking-kunder opvejer tilbageholdende privatkunder
09:28 Aktier/åbning: Højere åbning - NNIT straffet for nedjustering
09:21 Torm får sænket kursmål og anbefaling hos Pareto
09:09 Obligationer/åbning: Uændret åbning frem mod tillidstal og ECB-taler
09:01 Carlsberg-rivalen Heineken kommer med skuffende tal for væksten i ølvolumenerne
08:44 Aktier/tendens: Udsigt til let negativ åbning
08:40 Embla Medical får hævet kursmålet til 41 kr. fra 36,40 kr. hos Nordea
08:05 DSV's luft- og sødivision leverede lidt bedre end ventet indtjening
07:48 Råvarer: Olieprisen falder på grund af større amerikanske råolielagre
07:19 Svenske banker gør forventninger til skamme i tredje kvartal
07:17 Obligationer/tendens: Nok svagt stigende rente frem mod tillidstal og ECB-taler
06:50 Novo Nordisk anmoder FDA om forbud mod hjemmeblandede kopier af Ozempic
06:41 Asien: Politisk usikkerhed får investorer til at holde sig tilbage
06:34 Det japanske metroselskab Tokyo Metro stiger 45 pct. på første noteringsdag i Tokyo
06:34 McDonald's kædet sammen med E. coli-udbrud - aktien styrtdykker
06:34 Torms kursmål sænkes til 276,20 kr. hos Jefferies - fortsat "køb"
06:34 NNIT nedjusterer efter uventet omsætningsfald i Europa og USA
06:32 Asien: Politisk usikkerhed får investorer til at holde sig tilbage
06:32 Valuta: Pres fra stigende renter sender dollar på fortsat himmelflugt
06:32 USA/T-bond: Rentestilstand trods store udsving tirsdag