Capinordic gennemfører erhvervelse af Aktie- og Valutainvest

Udgivet den 24-05-2007  |  kl. 12:52  |  

Capinordic har gennemført en tilfredsstillende due diligence af Aktie- og Valutainvest ApS. Erhvervelsen er herefter endelig.

Aktie- og Valutainvest ApS foretager investering i værdipapirer og valuta, og vil indgå i Capinordic koncernen som et 100 pct.-ejet datterselskab.

Aktie- og Valutainvest ApS forventes at tilføre Capinordic koncernen videnkapital særligt inden for investering i valuta og afledte finansielle
instrumenter samt ejerandele i en række danske pengeinstitutter, som åbner mulighed for strategiske alliancer ved distribution m.v.

Købesummen vederlægges ved 3.085.026 stk. aktier i Capinordic A/S à nominelt 0,50 kr.

I forbindelse med endelig erhvervelse er bestyrelsens beslutning om gennemførelse af følgende to kapitalforhøjelser ikke længere betinget:

1. apportemissionen, der rettes mod SL Nordic Holding ApS og knyttes til erhvervelsen af Aktie- og Valutainvest ApS
2. kontant emission rettet mod SL Nordic Holding ApS med et bruttoprovenu på 150 mio. kr.

SL Nordic Holding ApS vil ved registrering af koncernens igangværende kapitalforhøjelser eje 7,95 pct. af selskabets samlede aktiekapital.

Udgivet af: NPinvestordk