Carlsberg 12 mdr.: Før skat 1.633 mio. kr. (2.220 mio. kr.) - Lidt bedre end ventet

Udgivet den 29-11-1999  |  kl. 14:29  |  

København--29. november--NetPosten--Carlsberg fremlagde mandag et regnskab, der var bedre end ventet, og desuden oplyste selskabet et salg af bl.a. Tivoli-aktierne er nært forestående. Desuden vil Carlsberg gøre noget ved sin komplicerede ejerstruktur.

Carlsbergs omsætning er i det forløbne år forøget med 2,0 mia. kr. til 31,3 mia. kr. Væksten i omsætningen hidrører hovedsageligt fra køb af nye selskaber. Resultatet af den primære drift udgør efter afskrivninger 1.673 mio. kr. mod 1.554 mio. kr. sidste år, en vækst på 7,7 pct. Afskrivningerne udgør 1.354 mio. kr. mod 1.305 mio. kr. sidste år. Resultatet er lidt bedre end forventet ved halvåret, hvilket skyldes omkostningsbesparelser og en positiv effekt af den gode sommer, især i det nordiske område.

Særlige poster omfattende poster af engangskarakter, som ikke direkte kan henføres til den normale drift af virksomheden, udgør 79 mio. kr. mod sidste år 243 mio. kr. Posten omfatter på indtægtssiden avance ved salg af forretningsområder og ejendomme samt tilbageførsel af overskydende hensættelser vedrørende afsluttede projekter.

Resultatet før skat og efter skat udgør hhv. 1.633 mio. kr. og 1.156 mio. kr., hvilket som forventet er betydeligt under sidste år. Skatteprocenten udgør 29,2 pct. mod sidste år 21,4 pct. Den lavere skatteprocent sidste år kan henføres til skattefri indtægter ved salg af ejendomme og finansielle aktiver.

Carlsbergs bestyrelse har på dagens bestyrelsesmøde tillige godkendt en overordnet strategiplan for Carlsberg-gruppen, som fortsætter fokuseringen på koncernens øl- og læske-drikaktiviteter. Dette indebærer også, at Carlsberg A/S nu vil igangsætte et projekt, hvis formål er at afhænde den 65 pct. store aktiepost i Royal Scandinavia A/S og den 43 pct. store aktie-post i Tivoli.

Samlet forventer Carlsberg-gruppen for naeste år en mindre omsætningsvækst samt et resultat af den primære drift på niveau med indeværende år.

Carlsberg vil samtidig udfolde bestræbelser for at sikre virksomhedens fremtidige udvikling og ekspansion på det internationale ølmarked. I denne forbindelse har selskabets hovedaktionær Carlsbergfondet meddelt, at de økonomiske og juridiske problemstillinger, der er forbundet hermed, p.t. er genstand for omhyggelig undersøgelse og behandling. Carlsberg-aktien har således længe været presset - netop på grund af fondsejerskabet, som især udenlandske investorer tager afstand fra.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

08:03 FLSmidth OVERBLIK Q3: Forventninger løftes mens ordreindgang skrumper
07:48 Tryg får sænket anbefalingen til neutralt terræn hos Morgan Stanley
07:35 FLSmidth leverer overbevisende drift i solidt tredje kvartal
07:10 Obligationer/tendens: Centralbanktaler i fokus på stille nøgletalsdag
06:33 Valuta: Dollar og bitcoin sendes igen op af forventninger om aggressiv Trump
06:32 Asien: Usikkerhed over Donald Trump og tariffer presser asiatiske aktier
06:32 USA/T-bond: Lille renteløft til den lange rente efter lukkedag
06:32 USA/lukning: S&P 500 sluttede over 6000 indekspoint - Tesla helt i front
06:30 Kalender med link - tirsdag den 12. november
17:54 Europa/lukning: Tysk dækfabrikant kørte fra markedet på dag præget af Trump-rally
17:04 Mandagens aktier: Novo steg på fedmehåb på grøn dag med Mærsk som bundprop
17:03 Tesla-aktien har været under belejring: Hedgefonde taber formue efter USA-valg og stigning
17:00 Mandagens obligationer: Renten faldt på nyhedstynd dag
15:43 USA/åbning: Trump-aktier i hopla på dag med indeksrekorder hele raden rundt
15:21 Danske Bank spår optur efter Trump-sejr - har nu stærkeste anbefaling for aktier i frem år
14:36 Baltic Dry-indekset fortsætter op - leverer største stigning i mere end en måned
14:28 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
14:18 USA/tendens: Rekordjagten fortsætter efter årets bedste uge - Tesla fortsat i fin form
13:57 GN-aktie stiger for tredje børsdag i træk: Storbank peger på optimistisk topledelse
13:30 RTX henter ny topchef fra Systematic