Carlsberg er også dansk deltager ved vinter-OL

Udgivet den 12-02-2014  |  kl. 12:55  |  

Det er ikke kun i curling og indenfor skisport, at Danmark er repræsenteret ved vinter-OL. Carlsberg stiller også op. Carlsbergs russiske ben, Baltika, har købt retten til at være "official beer supplier."

Det er ikke muligt at få sat rubler og kopek på størrelsen af investeringen eller det ventede udbytte.

- Det beløb, vi har betalt er en forretningsmæssig hemmelighed, oplyser Baltikas salgsdirektør, Evgeny Shevchenko, i en e-mail til Ritzau Finans.

Det samme gælder for størrelsen på reklamekampagnen i forbindelse med legene. Deltagelsen ser han også mere som branding end af kommerciel karakter.

- Vi anser deltagelse i Vinter-OL som mere et spørgsmål om image end om kommerciel profit, siger Evgeny Shevchenko i en e-mail til Ritzau Finans.

Selv om der i Rusland er indført tunge restriktioner på ølsalg og reklamer, har Baltika alligevel valgt at deltage.

Der sælges ikke alkohol på konkurrencestederne, men i byen og omkring skiområderne, er der 400 salgssteder.

- Vi er blevet givet muligheden for at sælge øl i blandt andet pressecentret og på hoteller i Sochi, oplyser salgsdirektøren.

Baltika er til stede med 120 medarbejdere i Sochi, hvor af mange arbejder frivilligt for at sikre, at der hele tiden er forsyninger til stede på salgsstederne.

På selve konkurrencestederne sælges kun alkoholfri Baltika-øl, men uden for sælges almindelige Baltika-øl.

Desuden har bryggeriet lavet en særlig Baltika Winter Edition dedikeret til legene.

Principielt er det hele Baltikas øl-portefølje, der markedsføres ved legene, men hovedvægten er lagt på Baltika flagskibsøl - Baltika 7 - der er kendt og sælges i mere end 50 lande verden over.

Udover synlighed i forbindelse med direkte salg afholder Baltika også flere arrangementer for kunder og medarbejdere i forbindelse med legene.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:49 Europa/lukning: Grønt med danske selskaber i den tunge ende
17:06 Fredagens obligationer: Rentedyk på ugens sidste dag og for hele ugen
17:05 Fredagens aktier: Ørsted gik til tops mens Novo, Mærsk og DSV trak ned
16:00 USA/åbning: Grøn åbning med teknologi i front - Intel stiger på opkøbsrygter
15:52 Novo er ramt af usikkerhed vurderer Sydbank: Prisforhandlinger bør ikke overraske
14:21 USA/tendens: Udsigt til stigninger på mindsket bekymring for renten
13:44 Europa/middag: Grønt Europa trods danske selskaber i den tunge ende
13:33 Novo Nordisk viser vægttab på lidt over 20 pct. med højdosisudgave af Semaglutid
13:21 Vestas udpeger ny chef for Development og henter ny juridisk chef hos FLSmidth
12:24 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion - KORR
12:01 Trifork får løftet kursmålet til 105 kr. hos Carnegie
11:51 Obligationer/middag: Renten dykker let frem mod amerikansk industriproduktion
11:40 Aktier/middag: Ørsted vinder på købsanbefaling mens udsigt til våbenhvile sender Mærsk ned
11:34 Mærsk vil kun sejle igennem sikkert Rødt Hav: For tidligt at spekulere i timing
11:19 Netanyahu mødes med ministre for at stemme om våbenhvile i Gaza
11:06 Eurozonen: Inflationen tiltog til 2,4 pct. i december
10:53 NNIT-topchef: Grundlag for et godt 2025 trods tilpasning i USA og Europa
10:46 Ørsted får købanbefaling hos ABG: Negativ amerikansk påvirkning vil være begrænset
10:34 Columbus åbner døren for nyt ejerskab, fusion eller konsolidering
10:12 Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde Hav efter våbenhvile