Carlsberg: Fond sælger aktier for 3,7 mio kr.

Udgivet den 11-02-2019  |  kl. 06:35  |  

Carlsbergfondet har solgt 4692 styk B-aktier i Carlsberg til kurs 781,9747 eller en samlet værdi af knap 3,7 mio. kr.

Det fremgår af en meddelelse fra Finanstilsynet.

Salget af aktieposten er sket til Carlsberg selv som et led i selskabets tilbagekøbsprogram.

Carlsberg annoncerede tidligere på ugen i forbindelse med sit regnskab for 2018, at bryggeriet lancerer et tilbagekøbsprogram på 4,5 mia. kr.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen