Carlsberg H1: Bedre resultater en frygtet af analytikerne

Udgivet den 13-08-2020  |  kl. 07:28  |  
Arkiv: Foto

Verdens tredjestørste bryggeri, Carlsberg, fik i første halvår en væsentligt bedre indtjening end ventet. I forhold til sidste år er indtjeningen - specielt driftsindtjeningen - dog lavere.

Bryggeriet nåede i første halvår år en koncernomsætning på 28.830 mio. kr. mod 32.990 mio. kr. i første halvår 2019.

Det viser selskabets regnskab for første halvår.

Estimater indsamlet før regnskabet af Carlsberg fra 22 analytikere lød på 28.789 mio. kr.

I mængder var der tale om et organisk fald i ølvolumen på 6,7 pct. til 53,3 mio. hl., og ikke-ølvolmuen faldt organisk 12,9 pct. til 9,5 mio. hl.

De samlede volumenfald i halvåret er 7,7 pct.

Bryggeriets mærker oplevede typisk volumenfald, men 1664 Blanc steg 10 pct. i mængder. Tuborg-mærket faldt 19 pct og Carlsberg-mærket faldt 13 pct., mens Grimbergen og Somersby oplevede fald på henholdsvis 4 og 2 pct.

Carlsberg opnåede et driftsoverskud i halvåret før særlige poster - EBIT - på 4615 mio. kr. mod 5171 mio. kr. i første halvår 2019. Forventningen hos analytikerne var her 4189 mio. kr.

Det er lykkedes for Carlsberg at forbedre driftsmarginen med 30 basispoint til 16,0 pct.

Der var særlige poster i halvåret på minus 12 mio. kr., mens der var ventet nul. Første halvår sidste år var påvirket positivt af 139 mio., kr. i ekstraordinære indtægter.

På bundlinjen efter minoriteter blev overskuddet, som kommer aktionærerne til del, 2855 mio. kr. mod 3079 mio. kr. i første halvår 2019 år. Her var forventningen hos analytikerne et overskud på 2328 mio. kr.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Report❯  Shares❯ 

Relaterede nyheder