Carlsberg sælger Danbrew til Birch & Krogboe

Udgivet den 03-06-2005  |  kl. 11:13  |  

Carlsberg sælger virksomheden Danbrew Ltd. A/S til Birch & Krogboe A/S med virkning fra 1. oktober 2005. Samtidig har Carlsberg indgået en flerårig aftale om køb af bryggerirelate-rede ydelser fra Birch & Krogboe/Danbrew, fremgår det af en pressemeddelelse.

Danbrew blev stiftet i 1979 som et 100%-ejet datterselskab af Carlsberg med fokus på rådgivende og udførende ingeniør- og konsulentvirksomhed til bryggeribranchen. Virksomheden har siden etableringen deltaget i over 1.500 projekter i 75 lande, herunder opførelsen af 40 nye komplette bryggerier (turnkey-projekter). Danbrew har i dag ca. 75 medarbejdere.

I de senere år, hvor den internationale bryggeribranche har været præget af stærk konsolidering, har de nuværende ejerforhold begrænset Danbrew's salg af ydelser til andre bryggerigrupper. Det er vurderingen, at Danbrew vil have bedre muligheder for at udvikle sine ydelser til branchen, herunder bl.a. procesforbedring i og optimering af bryggerier, under andre ejerforhold.

For at sikre, at Carlsberg fortsat har adgang til den specialiserede kompetence, som Danbrew har opbygget, er der indgået en aftale med lang løbetid om levering af bryggerirelatere-de ydelser med de nye ejere, Birch & Krogboe.

Det er særdeles tilfredsstillende både at få en langvarig kontrakt med Carlsberg og samtidig at overtage et højt specialiseret og kompetent firma som Danbrew. Vi ser frem til samarbejdet med Carlsberg og til sammen med medarbejderne i Danbrew at videreudvikle virksomhedens store potentiale, siger Ingelise Bogason, administrerende direktør i Birch & Krogboe.

Erik Hovgaard, bestyrelsesformand i Birch & Krogboe vurderer, at aftalen med Carlsberg og købet af Danbrew er et væsentligt skridt i internationaliseringen af Birch & Krogboe med fokus på specialistydelser.

Kasper Madsen, Senior Vice President, Supply Chain i Carlsberg, siger, at salget af Danbrew støtter Carlsbergs strategi om at fokusere forretningen.

- Med Birch & Krogboe som nye ejere får Danbrew desuden bedre muligheder for at udvikle sig fremover. Det er i Carlsbergs interesse, at Danbrews kompetencer er på så højt niveau som muligt og hele tiden udbygges. Gennem den flerårige serviceaftale har vi sikret os en tilgang til disse kompetencer fremover, siger han.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause
06:32 Valuta: Dollar stabiliserer sig inden jobrapport
06:30 Kalender med link - fredag den 4. oktober
17:56 Europa/lukning: Sur stemning med fald i bilsektoren
17:41 DSV skruer en smule op for forventningerne til hele året
17:07 Torsdagens aktier: Krigsfrygt sendte markedet ned - Vestas faldt for 11. børsdag i streg
17:00 Torsdagens obligationer: Renten steg trods håb om lempelse fra ECB
16:56 Chefanalytiker: Holder særligt øje med arbejdsløshedstallet i fredagens jobrapport
16:25 Analytikere: Amerikansk økonomi i fin form - malurten er dog ventet lavere beskæftigelse
16:07 Den amerikanske servicesektor vokser hurtigere end ventet og løfter priserne
15:56 Prisen på containerfragt falder midt i havnestrejke - konsulenthus venter nu stigninger
15:40 USA/åbning: Siver fra åbningen - Nvidia stiger efter efter glad besked fra topchef
15:37 Lufthavne følger amerikansk havnestrejke tæt
15:07 Baltic Dry-indekset er faldet alle ugens dage
14:21 Tesla tilbagekalder Cybertrucks for femte gang i år
13:45 USA/tendens: Små fald i sigte - Nvidia melder om "vanvittig" efterspørgsel på ny chip
13:11 Fortsat skyhøj tyrkisk inflation giver længere udsigter til rentelempelser
13:06 Ørsted-aktien løftes på rygter om investeringer i selskabets havvindaktiver
12:21 Europa/aktier: Europæiske bilproducenter er på slingrekurs
12:10 UBS om Novo: Aktiekursen kan rykke sig 10 pct. op eller ned på forsøgsdata for nyt fedmemiddel