Carlsberg-topchef: Våd juni var skuffende for stor sportssommer

Udgivet den 14-08-2024  |  kl. 09:49  |  
Arkiv: Foto

Forventningerne var store i starten af året, da Jacob Aarup-Andersen kunne opliste en lang række sportsbegivenheder, hvor Carlsberg efter planen skulle lange øl og våde varer over disken.

Desværre blev vejret også ganske vådt i juni måned, og det var streg i regningen for salget af øl under sommerens fodboldslutrunde i Tyskland.

- Hvis du ser på vejret, så er der ingen tvivl om, at det har haft stor betydning. Europamesterskaberne i Tyskland har været skuffende i andet kvartal, hvor de solgte mængder i juni skuffede i Vesteuropa. Det er selvfølgelig ikke udelukkende relateret til europamesterskabet, men juni har overordnet været skuffende, og vejret slår altid fodbold-events, siger Carlsbergs topchef Jacob Aarup-Andersen.

- Der er ingen tvivl om, at vi ikke har oplevet det fulde potentiale fra slutrunden, fordi vejret var, som det var, konstaterer han i forbindelse med en præsentation onsdag, efter at bryggeriet har fremlagt halvårsregnskab.

Han uddyber at enkelte markeder, herunder det danske, alligevel har gjort det godt, fordi man har gjort en særlig indsats for at sætte skub i salget. Det ændrer dog ikke på, at vejret overordnet set har lagt en dæmper på begejstringen og det samlede ølsalg.

Sommerens anden store sportsbegivenheden er OL, der netop er afsluttet i Paris i Frankrig. Det falder dog efter halvårsregnskabets afslutning og er ifølge topchefen heller ikke en begivenhed, der overordnet kan beskrives som et "øl-event" på samme måde som fodboldslutrunden i Tyskland.

Ikke desto mindre var Carlsberg officiel partner og brugte anledningen til at markedsføre sin alkoholfri øl Tourtel.

- Det partnerskab handlede om at markedsføre Tourtel, og jeg er meget glad for, hvad jeg har set i den forbindelse, siger Jacob Aarup-Andersen.

- Men som man måske også ved, så har myndighederne sagt, at der har været færre mennesker end ventet til events i Paris, og det påvirker alle leverandører af mad og drikkevarer, siger han.

Carlsberg har i årets første seks måneder solgt drikkevarer for samlet 18.862 mio. kr. i Vesteuropa. Det skal ses i forhold til en forventning blandt analytikere om et salg for 19.360 mio. kr., mens salget ramte 18.382 mio. kr. i den tilsvarende periode året før.

Salget af drikkevarer i Vesteuropa blev på 21,2 mio. hektoliter mod 21,6 mio. hektoliter i samme halvår i 2023. Her var forventningen 21,7 mio. hektoliter.

.\\˙ MarketWire

Trine Vestergaard

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:48 Europa/lukning: Polsk distributør trak fra rødt felt tynget af jobtal
17:31 Chefanalytiker: Jobrapport gør det svært at spå Federal Reserves næste træk.
17:08 Fredagens aktier: Lettelsen kom og gik i C25 efter amerikansk jobrapport
17:01 Fredagens obligationer: Amerikansk jobrapport sendte renten på rutsjetur
16:18 Vestas i laveste niveau siden oktober 2023 efter uge med skuffende britisk auktion
16:07 Chefhandler: Stigning i danske aktier er lettelse fra sidste måneds jobrapport
15:40 USA/åbning: Dårlig stemning fortager sig - jobrapport var ikke så ringe endda
15:34 Aktier vender rundt til plus trods lavere jobvækst i USA end ventet
15:10 Cheføkonom: Den amerikanske økonomi holder dampen oppe
15:03 Jobvækst på sporet dæmper sandsynligheden for ekstra stor rentenedsættelse i USA på næste møde
14:58 Feds Williams finder det nu passende at sænke renterne
14:48 Cheføkonom: Lunken jobrapport er ikke nok til at dulme recessionsfrygten
14:36 Amerikansk beskæftigelsesrapport viste skuffende jobskabelse i august
14:02 USA/tendens: Urolig stemning inden jobrapport med særligt pres på teknologi
13:25 Volvo Car i laveste niveau siden januar efter ugefald på 14 pct.
13:21 Google misbruger sin markedsposition mener britiske konkurrencemyndigheder
13:17 Novo holder kortene tæt til kroppen om vægttabstablet
13:01 Europa/aktier: Fransk tekstilselskab får flosset kanterne i trykket marked
12:26 Fransk tekstilvirksomhed falder med 16 pct. efter bud på amerikansk selskab
11:58 Obligationer/middag: Renterne fortsætter nedad inden amerikansk jobrapport