Carlsberg undersøges for kartelmistanke i Indien - citat

Udgivet den 12-10-2018  |  kl. 09:37  |  
20181012094011334_org.jpg0Carlsberg skal ifølge Reuters være blevet undersøgt i Indien for kartelmistanke.3

De indiske myndigheder har torsdag foretaget en undersøgelse af tre større bryggerier, herunder danske Carlsberg, som en del af en efterforskning om kartelvirksomhed mellem bryggerierne. Det siger unavngivne kilder med viden om sagen til Reuters.

Der er ifølge kilderne tale om bryggerierne Carlsberg, India's United Breweries og Anheuser-Busch Inbev.

En whistleblower hos et af de tre bryggerier skulle efter sigende selv have henvendt sig til myndighederne, hvilket var baggrunden for, at undersøgelsen blev gennemført. Ifølge den indiske whistleblower-lovgivning kan man opnå en lavere straf, hvis man selv melder sig.

Der er blevet fundet email-udvekslinger mellem bryggerierne, som skulle være bevis for, at bryggerierne har aftalt at samstemme deres priser, siger en kilde ifølge Reuters.

Kilden skulle i øvrigt havde kaldt beviserne for "den rygende pistol".

Myndighederne skulle angiveligt have holdt øje med og undersøgt de tre bryggerier gennem det seneste års tid.

Prisreglerne er forskellige rundt om i Indien, men det er generelt de statslige regeringer, som bestemmer priserne på øl ved at tilføje afgifter og skatter på den pris, som kommer direkte fra bryggerierne.

United Breweries er kendt for sit mærke Kingfisher, mens AB Inbevs ølmærker omfatter Budweiser, Corona og Stella Artois. Carlsberg sælger øl under eget navn og ejer også Tuborg.

Carlsberg har foreløbig ingen kommentar til Reuters-historien, fortæller pressechef Kasper Elbjørn til Ritzau Finans.

Carlsberg-aktien handles 0,4 pct. højere i 726 kr. fredag formiddag.

/ritzau/FINANS

Patrick Solberg

Tags:  Shares❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
3,90%
 
10/12/18

 
2,25%
 
10/12/18

 
-0,01%
 
10/12/18

 
-3,41%
 
10/12/18

 
-4,26%
 
10/12/18

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder