Fredagens aktier: Grønt næsten over alt med få selskabsnyheder - KORR

Udgivet den 27-12-2024  |  kl. 17:14  |  
Maersk

(korr: Procent rettet i tredje afsnit og komma sat i fjerde)

Det danske aktiemarked var i pænt humør kursmæssigt fredag på ugens sidste handelsdag og årets næstsidste. Nyhederne stod ikke ligefrem i kø og broderparten af bevægelserne skete uden selskabsnyheder.

Vestas leverede flere ordrer, Novo steg og fortsatte revanchen, NKT fik højspændingsordre og Mærsk fik ratenyt. Det var stort set dagens eneste større nyheder.

Øverst i C25 endte dog aktier i GN, Bavarian Nordic, Sydbank og Danske Bank uden selskabsspecifikt nyt men med stigninger på mellem 2,8 og 3,8 pct.

Eliteindekset, C25, endte fredag 1,6 pct. højere i 1797,17. Klart højere end markederne ude i Europa, der ved dansk lukketid lå med stigninger på et godt stykke under det halve.

- Markedet er noget volumentyndt, men køberne er i overtal, konstaterer Lars Hytting, chef for aktiehandel i Artha Kapitalforvaltning, over for MarketWire.

- Når der ses bort fra ordrer til Vestas og en mia. euro ordre til NKT, er der ingen selskabsspecifikke markante nyheder, påpeger han.

VESTAS FIK NYE ORDRER

I løbet af juledagene kunne Vestas offentliggøre to nye vindmølleordrer på tilsammen 204 MW til henholdsvis Spanien og Australien.

Fredag blev det til fire ordrer på i 513 MW - heraf en på 315 MW til Japan.

- Der er stadig et par dage til slutningen af kvartalet, og jeg synes, det tegner til at Vestas har fået vendt de foregående noget svage kvartaler ordreindgangsmæssigt, siger aktieanalysechef i Sydbank Jacob Pedersen til MarketWire fredag.

- Men vi må se, hvordan det ser ud på mandag.

Der er nu samlet i år modtaget ordrer på 15.088 MW før indregning af ikke-annoncerede ordrer for fjerde kvartal.

Vestas' aktie endte fredag relativt beskedne 0,2 pct. højere i 98,84 kr.. Vestas er den C25-aktie, der er faldet klart mest i år. Fredag kan årsfaldet opgøres til 53,9 pct. Genmab er den aktie, der er faldet næstmest med 30 pct.Fredag steg den dog 1,5 pct. til 1507,50 kr.

OGSÅ NKT FIK ORDRE

NKT fik fredag tildelt to turnkey projekter i Tyskland under en eksisterende flerårig rammeaftale med hollandske Tennet.

Kontrakterne ventes at blive udført i 2026-27 og vil have en samlet værdi på cirka 1 mia. euro. Aktien steg 1,9 pct. til 519 kr.

POSITIVT NOTAT FOR NOVO

Novo Nordisk fortsatte stigningen fra lillejuleaftensdag på 5,6 pct. og steg 2,1 pct. til 635,90 kr. Fredag i sidste uge skvattede aktien 20,7 pct. som reaktion på skuffende forsøgsresultater for vægttabshåbet Cagrisema. Aktien var fortsat nede for året som helhed med mere end 8 pct.

Det førte til stribevis af kursmålsreduktioner fra analytikerkorpset. Men fælles for otte af de 10 ændringer, som mandag kunne registreres hos Bloomberg News, var, at anbefalingerne efter sidste uges kursdyk uændret er "køb".

Novo-aktionærerne kunne i øvrigt konstatere, at de amerikanske sundhedsmyndigheder, Food and Drug Administration (FDA), mandag for første gang nogensinde godkendte en generisk kopi af en-gang-dagligt Victoza til behandling af patienter med diabetes type 2.

PANDORA SATTE REKORD IGEN IGEN

Pandora har stort set sat rekorder for lukkekursen hver dag siden 6. december og fredag var ingen undtagelse, da aktien lukkede 2,6 pct. i 1328,50 kr.

MÆRSK MED RATENYT

Mærsk fik fredag ratenyt. SCFI-indekset fra Shanghai, der viser udviklingen i raterne for søtransport af containere ud af Kina, steg i sidste uge for femte uge i træk med 2,9 pct., og ligger 96,2 pct. over niveauet på samme tid sidste år.

Fredag steg Mærsks B-aktie 1,7 pct. højere i 12.050 kr.

Nederst i eliteindekset endte Ørsted, som eneste C25-aktie i rødt med et fald på 1,3 pct. til 330,30 kr. uden selskabsspecifikke nyheder for energiaktien.

.\\˙ MarketWire

Claus Mikkelsen

Tags:  Danmark❯  Market Close❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:49 Obligationer/middag: Små rentefald forud for vigtig inflationsnyt fra USA
11:40 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper spændt C25 inden inflationsnyt fra USA
11:35 Mærsk får pillet en tusindlap af kursmålet til 12.700 kr. hos Morningstar
11:11 Air France-KLM og Norwegian sendes på retur efter nedgradering hos Barclays
10:42 Europas største økonomi havde negativ vækst for andet år i træk sidste år
09:23 Overraskende fald i inflationen i Storbritannien sender pundet i svingninger
09:20 Aktier/åbning: Østed og Vestas tager toppen i vægelsindet marked
09:14 Genmabs van de Winkel: Vi scanner markedet for opkøbsmuligheder for at løfte salget
08:49 Vestas henter logistikmand som ny finansdirektør
08:44 Obligationer/åbning: Renten danser på stedet frem mod amerikanske inflationstal
08:29 Tysk Vestas-rivals ordrer steg 13 pct. i 2024
08:09 ABG ser enorme fordele fra russiske sanktioner for Torm fordufte: Sænker anbefalingen
08:05 Råvarer: Oliepriserne stiger på usikkerhed om sanktioners indvirken
07:59 Britiske mineselskaber får ørefigen af RBC: Tid til at sælge
07:54 Aktier/tendens: Vandret start frem mod amerikanske inflationstal - analysenyt til flere
07:11 Norden får skæret en femtedel af kursmålet af ABG der fortsat siger "køb"
07:10 AaB er enig med udenlandsk klub om salg af Sebastian Otoa
07:05 Novo-rival ramt af overraskende udvikling i december
06:49 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation er onsdagens stjerne
06:41 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata