Carlsbergs topchef vil ikke give sig i Rusland uden kamp

Udgivet den 16-08-2023  |  kl. 15:17  |  
Arkiv: Foto

Det bliver ikke uden kamp, hvis Carlsberg skal fratages sin russiske forretning.

- Vi kunne i marts fortælle, at vi havde en køber. Og dengang var vi meget positive omkring det hele - også efter vi fik en positiv feedback fra myndighederne i maj, og vi følte, at vi var på det rette spor i processen, siger Cees 't Hart, koncernchef i Carlsberg, til MarketWire.

Men i juli underskrev den russiske præsident, Vladimir Putin, et dekret, der fratog Carlsberg kontrollen med den russiske forretning.

- Vi blev meget negativt overrasket, da vi den 16. juli fik det præsidentielle dekret, som er en midlertidig overførsel af ledelsen af bryggerierne til staten. Ifølge dekretet har Carlsberg fortsat retten til aktierne men vi har ikke længere nogen kontrol over selskabet, siger Cees 't Hart.

Carlsberg har ikke på noget tidspunkt sat pris eller navn på den køber, der var klar - ikke desto mindre var det et vigtigt skridt for Carlsberg, der i over et år havde arbejdet for at sælge forretningen som følge af Ruslands invasion af Ukraine.

I øjeblikket svæver alt i det uvisse, og det er ikke sikkert, at der kommer penge hjem fra russisk kant.

- Lige forsøger vi nu at forstå, hvad der vil ske, og hvad mulighederne er. Vi har ikke længere kortene i egen hånd og er fuldstændig afhængige af beslutningerne i Rusland.

Men vi, vil forsvare vores værdier så meget som overhovedet muligt. Vi skal i det mindste forsøge at komme ud af Rusland på en ordentlig måde, siger bryggerichefen.

Carlsbergs otte russiske bryggerier går under navnet Baltika Breweries, der i andet kvartal er sat til en værdi på 9,6 mia. kr., fremgår det af regnskabet. Så det kan mærkes, hvis et salg ikke bliver til noget.

- Vi skal selvfølgelig ikke være naive. Men vi skal forfølge alle de muligheder, der er.

- Når der ikke er flere muligheder at ty til, så kan vi blive nødt til at trække os. Men vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at beskytte vore værdier, siger Cees 't Hart.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  CEO❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

10:26 Inflationen tiltog i de tunge tyske delstater - men holdt stand i ECB's hjemstat
09:33 Analytiker: Intet dramatisk for Ørsted i USA-forlig til 850 mio. kr. - det er dækket ind
09:30 Vestas etablerer en samlet organisation for teknologi, indkøb og produktion
09:10 Aktier/åbning: Ørsted sendes ned i negativt marked efter amerikansk forlig
08:56 Udsigt til yderligere konsolideirng i den amerikanske oliesektor
08:41 Matas får sænket anbefalingen til "hold" hos SEB efter regnskab
08:40 Obligationer/åbning: Renterne stiger klart fra start
08:21 Matas får løftet kursmålet 10 pct. hos Nordea efter regnskab og ny strategi
08:20 Aktier/tendens: Ørsted i fokus med amerikansk forlig i negativt marked
08:15 Rockwools stabile prisudvikling bliver belønnet af Morgan Stanley
08:02 Næsten ingen oplagte containerskibe som følge af tidlig start på højsæson
07:20 Obligationer/tendens: Fortsatte rentestigninger i vente før tyske inflationstal
07:16 Råvarer: Oliepriserne stiger på forventninger om produktionsnedskæringer
07:11 Trifork med nye konkrete mellemlange mål
07:01 Rockwool/Morgan Stanley: Anbefaling hæves tli "ligevægt" fra "undervægt"
06:42 Asien: Rød bølge skyller over hele regionen
06:34 Amerikansk luftfartsselskab nedjusterer og siger farvel til kommerciel chef - aktie faldt
06:34 Trifork køber stor bid af amerikansk selskab
06:34 Siemens Gamesa står over for stor fyringsrunde - 550 job kan blive nedlagt i Danmark
06:34 Skrinlagte vindprojekter i USA koster Ørsted 850 millioner i forlig - Ørsted bekræfter