Carlsberg/Sydbank: Ventet suspendering af forventning

Udgivet den 02-04-2020  |  kl. 16:32  |  
Carlsberg

Suspenderingen af forventningerne til 2020 fra bryggerikoncernen Carlsberg var ikke uventet, hverken for analytiker i Peg Fogh eller for aktiemarkedet.

- Den suspendering var ventet, siger analytikeren. I markedet falder aktien 2,4 pct., som også var tilfældet før meldingen fra Valby.

Det underbygger, at det i hvert fald ikke var uventet. Aktien er dog i år faldet 25 pct.

Per Fogh hæfter sig specielt ved et par ting i meldingen fra Carlsberg.

For det første fortsætter Carlsberg aktietilbagekøbet i hvert fald første tranche, mens man vil overveje om anden tranche skal igangsættes.

- Det vidner om en god finansiel stilling hos bryggeriet, påpeger han.

På den mere negative side fremhæver han, at der ses et skift hos forbrugerne væk fra det højtindtjenende segment - specialøl (craft & speciality) - over mod mindre indtjenende segmenter i bryggeriets største og mest modne region Vesteuropa.

/ritzau/FINANS

Claus Mikkelsen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder