cBrain har vundet kontrakt hos Finansministeriet i de Forenede Arabiske Emirater

Udgivet den 09-11-2020  |  kl. 10:26  |  


Fondsbørsmeddelelse nr. 21/2020


cBrain har vundet kontrakt hos Finansministeriet i de Forenede Arabiske Emirater


København, 9. november 2020


cBrain har underskrevet kontrakt med Finansministeriet i de Forenede Arabiske Emirater om leverance af et F2-baseret fagsystem. Den nye løsning skal understøtte Economic Substance Reporting (ESR).

Economic Substance Reporting (ESR) er en del af OECD's rammeprojekt BEPS (Base Erosion Profit Shifting), som er initieret med det formål at forhindre skatteunddragelse. Eksempelvis hvis multinationale selskaber af skattemæssige årsager flytter indtjening på tværs af landegrænser, fra højt beskattede til lavt beskattede jurisdiktioner. Mere end 100 lande, herunder de Forenede Arabiske Emirater, har tilsluttet sig OECD's rammeprojekt.

Den nye løsning skal, end-to-end, understøtte processen i forbindelse med en årlig selskabsrapportering, fra selvbetjening med selskabsanmeldelse, indledende screening og udfyldelse af en såkaldt ESR-rapport til sagsbehandling, revision og elektronisk rapportering til OECD. Hertil kommer avanceret risikoanalyse samt styring/opkrævning af bøder, eksempelvis i forbindelse med manglende eller mangelfuld rapportering.

Løsningen forventes at skulle understøtte rapportering fra 25-30.000 selskaber årligt, omfattende både onshore og offshore selskaber. Endvidere skal løsningen understøtte workflow på tværs af et antal juridiske myndigheder, herunder både de 27 lokale myndigheder, som udsteder handelslicens i de enkelte emirater, og de nationale skattemyndigheder. Løsningen skal således understøtte ca. 350 medarbejdere i alt.

cBrain har vundet ordren baseret på et udbud, som blev gennemført hen over sommeren, og der er tale om en leverance, som er betydelig større end de projekter, cBrain hidtil har leveret i regionen.

Der er endvidere tale om et projekt, som er under højt tidspres, og cBrain blev derfor allerede i august anmodet om at påbegynde arbejdet.

Kontrakten er af flere årsager vigtig for cBrain.

- Den nye ordre underbygger, at cBrain er ved at komme godt ind på markedet som leverandør til den offentlige sektor i de Forende Arabiske Emirater.

- Samtidig viser ordren styrken af cBrains F2-produkt, herunder specielt hvor hurtigt det er muligt at opsætte og konfigurere F2 til at understøtte komplekse fagprocesser. Første fase af løsningen forventes således at gå i drift allerede i december, under 4 måneder efter projektstart.

- Endelig viser ordren, at cBrain formår at levere fuldt ud virtuelt. Som følge af COVID-19 situationen gennemføres projektet således baseret på en virtuel organisation, hvor cBrains medarbejdere i København og Dubai arbejder sammen med myndigheder og rådgivere på tværs af de Forenede Arabiske Emirater.


Med venlig hilsen

Per Tejs Knudsen, CEO

Vedhæftet fil

Fondsbørsmeddelelser nr 2020-21 (MOF ESR)

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

17:43 Europa/lukning: Novo-comeback sikrede marginalt plus til europæiske aktier
17:18 Mandagens obligationer: Rolig dag på det danske obligationsmarked
17:04 Mandagens aktier: Comeback til Novo sikrede julefreden i C25
17:01 Mandagens obligationer: Renten stod i stampe på rolig dag
16:43 Zealand Pharma kroner første år i C25-indekset med titlen som den mest stigende aktie
16:06 Nordea kritiseres af tidligere chefstrateg for bureaukratiske barrierer for iværksættere
15:46 USA/åbning: Spinkel fremgang og forsigtige investorer
15:07 Arvinger køber og afnoterer amerikansk stormagasin
14:33 Vestas-analytiker: Målposten kan fortsat nås i fjerde kvartal - usikkerhed om 2025
14:10 USA/tendens: Plusserne aftager inden åbningen
13:16 Vestas modtager fire europæiske ordrer med samlet kapacitet på 151 MW
12:15 Europa/aktier: Novo Nordisk stråler i toppen af det europæiske aktiemarked
12:14 Equinor afslutter købet af 10 pct. af aktierne i Ørsted
12:01 Obligationer/middag: Julefreden indfinder sig på obligationsmarkedet
11:56 Svensk casinoudbyder styrtdykker: Undersøges af britisk spillekommission
11:50 Aktier/middag: Novo-comeback trækker C25 med op i juleslutspurt
11:14 Jeudan-topchef oplever stor kundetilgang: Er ret tilfreds med porteføljens beliggenhed
10:33 Elon Musk retter sparekniven mod "absurd overbemandet" Federal Reserve
10:26 Britisk olieserviceselskab i voldsomt kursfald efter restrukturering
10:02 Novo får amerikansk godkendelse til nyt blødermiddel