Cbrain: Resultaterne afspejler øget sats på eksportaktiviteter

Udgivet den 28-02-2019  |  kl. 11:08  |  
Arkiv: Foto

Omsætningsvæksten i softwareselskabet Cbrain bakkede sidste år, men det er på linje med den interne transitions- og vækstplan, som selskabet er i gang med.

Den samlede omsætningsvækst landede på 4 pct. i 2018 mod 12 pct. året før. Det viser Cbrains årsregnskab.

Selskabet ønsker at omlægge til et abonnementbaseret salg i stedet for salg af traditionelle softwarelicenser samt fokusere mere på eksport.

Eksporten voksede mindre end ventet, selvom den voksede fra 3,7 mio. kr. i 2017 til 6,5 mio. kr. i 2018, hvilket er en vækst på 75 pct. Virksomheden ønsker fortsat at øge sin eksportindsats af produktet F2, og i 2018 blev der investeret mere end 12 mio. kr., hvilket svarer til 15 pct. af de samlede omkostninger.

Investeringerne omfatter blandt andet aktiviteter i USA, Canada, Frankrig og Tyskland, og i 2019 forventer selskabet at fastholde det nuværende investeringsniveau på cirka 15 pct. af de samlede omkostninger.

- Selskabet vinder stadig flere ordrer internationalt. Cbrain forventer på den baggrund, at eksporten i de kommende år vil fremvise markante vækstrater med deraf øget omsætning, skriver selskabet i årsregnskabet.

Den samlede omsætning for Cbrain endte på 83,5 mio. kr. i forhold til 80,6 mio. kr. forrige år, men den vækst kravlede ikke ned på bunden, hvor resultatet skrumpede til 2,5 mio. kr. mod 6,7 mio. kr. i 2017.

Det var netop selskabets øgede sats på udenlandske aktiviteter, der satte en dæmper på 2018, hvor Cbrain også nedjusterede forventningerne to gange i de sidste måneder af 2018.

Den øgede sats på eksport skal gerne bære frugt i 2019, og Crain venter en vækst i omsætningen i niveauet 10 til 15 pct. Omkostningerne til vækstplanen og udvidelse af organisationen forventes også at vokse, og derfor ventes en indtjeningsmargin - målt på resultat før skat - på 5 til 10 pct.

Investorerne tager pænt imod regnskabet ved at sende aktien op med 3,2 pct. til 22,80 kr. torsdag formiddag.

Tabel for Cbrains årsregnskab for 2018:

Mio. kr. FY 2018 FY 2017
Omsætning 83,5 80,6
EBIT 3,4 8,8
Resultat før skat 3,2 8,6
Nettoresultat 2,5 6,7
Udbytte per aktie 0,11 0,11

Cbrains forventninger til 2019:

Pct. Ved 2018
Omsætningsvækst 10-15 pct.
Margin - resultat før skat 5 til 10 pct.

/ritzau/FINANS

Patrick Solberg

Tags:  Report❯  Shares❯  main text❯ 

Strategier du kan handle

Navn
 
+/-(%)
 
Tid

 
10,71%
 
20/09/19

 
7,91%
 
20/09/19

 
7,71%
 
20/09/19

 
4,22%
 
20/09/19

 
3,24%
 
20/09/19

Copytrading - kopier handler fra ovenstående strategier så de eksekveres live på din egen konto.
Læs mere her.

 

Seneste nyheder