Chef for mad og drikke hos Novonesis: Vi er klar til at reducere madspild

Udgivet den 18-06-2024  |  kl. 14:31  |  
Arkiv: Foto

Madspild tærer på verdens ressourcer. Men med biologiske løsninger kan man forlænge madens levetid.

Det er noget af det, som Jacob Paulsen, der er chef for divisionen Food & Beverage Biosolutions i Novonesis, tænker over dagligt. Topchefen kommer fra Chr. Hansen, hvor han var i 20 år, inden Novozymes' opkøb i december 2022 for at lave en større koncern af begge selskaber.

Jacob Paulsen påpeger, at de to selskaber hver for sig var ledende og i årevis har hjulpet fødevareindustrien til at blive en lille smule bedre hver år:

- Vi bidrager jo til, at hele produktionskæden bliver mere bæredygtig. Og ser vi på den del, jeg er ansvarlig for - fødevarer - så kan man spørge sig selv om, hvorfor skal vi smide 25 pct. af yoghurten ud, hvis vi kan skabe lidt længere holdbarhed, siger direktøren til MarketWire i forbindelse med Novonesis kapitalmarkedsdag i London tirsdag.

Med de to selskaber under samme tag, vil kunderne få et bredere udvalg at vælge mellem for at blive mere bæredygtige og få en bedre udnyttelse af de råvarer, der puttes ind i produktionen.

- Vi går faktisk ind og siger, at vi tror, at når man skal brødføde ti milliarder mennesker, så bliver det nødt til at gøre det sammen. Vi snakker om hele fødevareindustrien og om væres kerneforretninger som brød og yoghurt, siger Jacob Paulsen og fortsætter:

- Det er noget, vi har gjort de sidste otte år, fordi vi har haft noget teknologi, der gør, at man kan det. Eksempelvis har vi alene de sidste otte år sparet omkring 1 mia. ton yoghurt eller det samme som hele Frankrigs årlige produktion af yoghurt ved at få en længere, mere sikker holdbarhed, så yoghurten efter 2-3 uger stadigvæk har den rigtige tekstur og den rigtige smag.

Food & Beverage Biosolutions er en af vækstmotorerne i Novonesis - hele divisionen står cirka for halvdelen af omsætningen i divisionen og ventes at få en midt-til-høj encifret vækst i år organisk.

- Food & Beverage med brød og yoghurt har altid en fremtid, og det estimerer vi som 1-2 pct. underlæggende vækst. Når man tager biosolutions ovenpå, så gør det den 1-2 pct. bedre, og derfor vokser ingrediensdelen meget kraftig, siger direktøren.

For det handler ikke kun om brød og yoghurt. Kerneforretningen dækker også ost, kosttilskud, bryggerier, vin, kaffe - samlet har flere milliarder forbrugere kontakt med løsninger fra Novonesis her eneste dag.

- Vi kan løse mange af de ting, kunderne efterspørger med "biologi only." Og det er det, der gør os ret unikke i forhold til andre konkurrenter, forklarer Jacob Paulsen.

.\\˙ MarketWire

Charlotte Mackeprang

Tags:  Director❯  Shares❯ 

Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: Kinesisk medvind trak Moncler op og Stoxx 600 i rekord
17:03 Fredagens aktier: Lunkne forventninger til Novo trak C25 i rødt
17:01 Fredagens obligationer: Nyt om inflationen i Europa og USA sendte renten ned
16:53 Trump lover at samarbejde med Ukraine og Rusland om at slutte krig
16:15 Bavarian får sænket kursmålet til 260 kr. fra 300 kr. hos Nykredit
16:03 USA: Michigan-indekset steg mere end ventet i september
15:41 USA/åbning: S&P 500 tilbage på rekordsporet efter afdæmpede prisstigninger
15:35 Svigt hos skattevæsenet får rolle i straffesag om udbytteskat
15:26 USA/BI: Nye inflationstal retfærdiggør Federal Reserves store rentenedsættelse
14:27 Lundbeck vil forstå kronisk nervesygdom bedre med nyt studie
14:25 USA/tendens: Beskedne fald i sigte efter ugens tredje rekord
13:27 Skako-kontrakt endelig bekræftet af marokanske OCP
13:25 Europa/aktier: Moncler anfører Stoxx 600 på rekordkurs
12:58 Novo sendt til bunds af JPMorgan: Analytikere ser risiko for Wegovy-skuffelse
12:21 KORR: LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:16 LVMH knytter bånd til Moncler og sender aktien til vejrs
12:05 Obligationer/middag: Pænt inflationsdyk i Europa tynger renten inden nyt fra USA
11:52 Aktier/middag: Kinesisk medvind til Carlsberg trumfes af tungt fald i Novo
11:15 Lave inflationstal fra Frankrig og Spanien øger væddemål på rentenedsættelse i oktober
11:11 Alm. Brand udpeges som muligt opkøbsmål for Gjensidige af Danske Bank