ChoosEV og Siemens vil dække Danmark med 900 ladestandere

Udgivet den 21-09-2011  |  kl. 15:45  |  

Elbiloperatøren ChoosEV vil sammen med Siemens gå benhårdt efter at dække Danmark med ladestandere. Planen lyder på flere end 900 standere inden udgangen af 2012, hvoraf op mod 50 skal være hurtigladere.

Det skriver Ingeniøren.

- Man skal kunne køre fra Skagen til Lolland i sin elbil, og det vil man allerede kunne gøre fra slutningen af 2011, hvor vi har sat de første hurtigladere op, fortæller kommunikationschef i ChoosEV Ann Marker, som dog ikke kan afsløre den konkrete udrulningsplan for hurtigladerne endnu.

- Planen er afhængig af, hvordan teknologien til elbilerne udvikler sig, og hvor mange biler der kommer ud. Og så skal Siemens også lige være med og lære det, da de er forholdsvis nye på dette område, siger Ann Marker.

Udgivet af: NPinvestordk