Chr. Hansen: Potentiale i Cultures & Enzymes skal udnyttes helt

Udgivet den 04-09-2013  |  kl. 07:04  |  

For Cultures & Enzymes-divisionen arbejder Chr. Hansen i sin nye femårige strategiplan med et mål om en årlig organisk omsætningsvækst på i gennemsnit 7-8 pct. og en øget driftsmarginal (EBIT) i perioden.

Chr. Hansen ser interessante vækstmuligheder inden for mejeribranchen, drevet af grundlæggende vækst i varekategorien. Vækstmulighederne i mejeribranchen, hvor Chr. Hansen er markedsledende, findes ikke mindst på de nye vækstmarkeder, hvor selskabet ønsker "ubestridt lederskab". Det er for så vidt ikke nyt, at selskabet har fokus på nye vækstmarkeder, hvor mælkeproduktionen stiger kraftigere end i resten af verden, og hvor både befolkningstallet og middelklassen vokser hastigere end på de udviklede markeder.

En fortsat konvertering fra traditionelle kulturer til industrielt fremstillede kulturer (DVS) og et ønske fra forbrugere og kunder om at opnå en bedre funktionalitet og et bedre udbytte skal Chr. Hansen gribe ved at fokusere på innovation. Som eksempel herpå nævner selskabet næste generation af bio protective-kulturer og andre former for funktionel innovation. Innovation gør det dog ikke alene. De kommercielle kompetencer skal styrkes, og der skal opnås yderligere forbedringer af divisionens skalérbarhed.

/ritzau/FINANS

Michael Lund +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

06:32 Valuta: Dollar slår sig lidt i tøjret op til Trumps indsættelse som præsident
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger mandag - investorer afventer inflationstal
06:32 USA/lukning: Vendte tungt fald til mindre plus - Nvidia og Apple under pres
06:30 Kalender med link - tirsdag den 14. januar
17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien
11:52 Obligationer/middag: Renten fortsætter op efter stærk jobrapport og før inflationstal
11:44 GN-aktien fortsætter nedturen: I laveste niveau siden november 2023