Chr. Hansen/Sydbank: Svag indtjeningsprognose presser aktien

Udgivet den 14-10-2021  |  kl. 10:42  |  
Arkiv: Foto

Chr. Hansens indtjeningsprognose skuffer i forhold til forventningerne i markedet, og det er med til at presse aktien torsdag.

Det vurderer Sydbanks Chr. Hansen-analytiker, Per Fogh, efter ingredienskoncernens regnskabs for fjerde kvartal af regnskabsåret 2021/22.

Chr. Hansen er i forbindelse med årsregnskabet også kommet med prognoser for det nye regnskabsår 2021/22, hvor selskabet venter en organisk vækst på 5-8 pct. samt en EBIT-margin før særlige poster på 27-28 pct.

- Vækstmæssigt rammer de egentligt meget godt inden for skiven af, hvad markedet havde forventet. Markedet ventede 7,3 pct., siger Per Fogh, der ser det som positivt, at Chr. Hansen venter at kunne opretholde en relativ høj vækst.

Til gengæld lander indtjeningsprognsen under det ventede, hvor Sydbanks analytiker havde ventet 29 pct., og konsensus i markedet var på 28,8 pct.

- Dér lander de lidt under det, markedet havde ventet, og det er også derfor, at jeg ser aktien falder i dag, vurderer Per Fogh med henvisning til det pres, Chr. Hansen vil kunne se på indtjeningen i de kommende år.

Chr. Hansen ligger ved 10.30-tiden med et fald på 0,5 pct. til 529,40 kr., og aktien er dermed kommet godt igen i forhold til faldet på mere end 3 pct. kort efter åbningen torsdag.

BEDRE END VENTET SALG DREVET AF KULTURDIVISIONEN

Ingredienskoncernen kom da også bedre end ventet igennem fjerde kvartal af det skæve regnskabsår 2020/21 målt på toplinjen, hvor udviklingen ifølge Sydbanks analytiker især har været drevet af divisionen Food Cultures & Enzymes.

I Chr. Hansens kulturdivision har salget af holdbarhedsforlængende kulturer, bioprotective cultures, leveret meget stærk vækst, pointerer Per Fogh.

- Det er især positivt, at vi ser den vækst fortsætte i bioprotective cultures, for det er et af de steder, man forventer høj vækst fremadrettet, siger Per Fogh.

Det er ifølge Sydbanks analytiker også positivt, at der i fjerde kvartal har været en mindre nedgang i den kinesiske yoghurtproduktion sammenlignet med de første tre kvartaler af Chr. Hansens regnskabsår.

- Det tyder på bedring i den kinesiske yoghurtproduktion. Det er positivt, at høre at det har haft en reduceret negativ effekt i fjerde kvartal, udtaler Per Fogh.

Som helhed har Asien ifølge analytikeren dog klaret sig dårligt med en negativ organisk vækst på 10 pct. i kvartalet, der er drevet af Human Health og Animal Health, som har et svært sammenligningsgrund i forhold til samme kvartal sidste år samt nedgangen i yoghurtproduktionen.

Divisionen Health & Nutrition lander en halvsløj vækst, fremhæver Per Fogh, hvor det igen er Human Health, som er ramt af det svære sammenligningsgrundlag.

Driftsindtjeningen før særlige poster er landet på 84,2 mio. euro i kvartalet, hvilket er under analytikernes forventning på 86 mio. euro, hvilket analytikeren pointerer, er drevet af et højere omkostningsniveau, der er kommet tilbage til et niveau, der minder om det før covid-19.

.\\˙ MarketWire

Jakob Due Jakobsen

Tags:  Shares❯ 

Relaterede nyheder