Citi bøjer sig: Ser nu også rentesænkning i USA på 0,25 pct.point

Udgivet den 10-12-2024  |  kl. 06:34  |  

Den amerikanske storbank Citi var efterhånden den eneste af de store navne på Wall Street, der stadig troede på, at Federal Reserve i næste uge ville gennemføre en såkaldt dobbelt rentesænkning på 0,50 pct.point.

Det er dog ikke længere tilfældet, for nu har storbanken givet sig og lagt sig på linje med konsensus med et bud om en gængs nedsættelse på 0,25 pct.point.

Det skriver Reuters.

Den nye position kommer i kølvandet af fredagens jobrapport for november, der vidnede om et stærkere amerikanske arbejdsmarked end ventet. Beskæftigelsen uden for landbruget steg nemlig med 227.000 mod ventede 220.000, mens jobvæksten for oktober samtidig blev revideret op til 36.000 fra sølle 12.000.

- Rapporten var ikke helt blød nok til, at Federal Reserve kan sænke renten med 50 basispoint, som vi havde forudset for december, men en sænkning på 25 basispoint i december virker meget sandsynlig, skriver analytikere fra Citigroup i et notet.

- Vi forventer, at Federal Reserve vil fortsætte med at sænke renten i trin af 25 basispoint ved hvert kommende møde til en endelig pengepolitisk rente på 3,00-3,25 pct.

Den amerikanske centralbank, Federal Reserve, sænkede i september for første gang i mere end fire år sin rente med 0,50 pct.point, og i november fulgte banken op med endnu en nedsættelse på 25 basispoint til 4,50-4,75 pct.

I Federal Reserves seneste kvartalsprognose fra september indikerede ledelsen imidlertid også, at banken ville komme med yderligere en nedsættelse i år på 0,25 pct.point.

Lige nu indregner markedet, målt på handelen med rentefutures, med godt 85 pct. sandsynlighed, for at netop det vil ske. Til gengæld ligner det en pause til januar, mens marts eller maj ifølge investorernes væddemål kunne byde på endnu en lempelse.

FAKTA - tabel over Federal Reserves renteprognose indeholdt i Summary of Economic Projections, SEP:

2022 2023 2024 2025 2026 LANGSIGTET
September 2024 ### ### 4,375% 3,375% 2,875% 2,875%
Juni 2024 ### ### 5,125% 4,125% 3,125% 2,750%
Marts 2024 ### ### 4,625% 3,875% 3,125% 2,625%
December 2023 ### 5,375% 4,625% 3,625% 2,875% 2,500%
September 2023 ### 5,625% 5,125% 3,875% 2,875% 2,500%
Juni 2023 ### 5,625% 4,625% 3,375% - 2,500%
Marts 2023 ### 5,125% 4,375% 3,125% - 2,500%
December 2022 4,375% 5,125% 4,125% 3,125% - 2,500%
September 2022 4,375% 4,625% 3,875% 2,875% - 2,500%
Juni 2022 3,375% 3,750% 3,375% - - 2,500%
Marts 2022 1,875% 2,750% 2,875% - - 2,500%
December 2021 0,875% 1,625% 2,125% - - 2,500%
September 2021 0,250% 1,000% 1,750% - - 2,500%
Juni 2021 0,125% 0,625% - - - 2,500%
Marts 2021 0,125% 0,125% - - - 2,500%
December 2020 0,125% 0,125% - - - 2,500%
September 2020 0,125% 0,125% - - - 2,500%
Juni 2020 0,125% - - - - 2,500%
Marts 2020* - - - - - 2,500%

* Da coronapandemien brød ud, og verden lukkede ned, havde Federal Reserve to uplanlagte møder i marts 2020, hvor renten samlet set blev sat ned til 0,00-0,25 pct., mens centralbanken annullerede det oprindeligt planlagte møde. Desuden blev der gennemførte tre andre større pengepolitiske tiltag, herunder beslutningen om at foretage enorme opkøb af obligationer for at sikre likviditeten i markedet og "transmittere" den lave rente til finansmarkederne.

.\\˙ MarketWire

Redaktion

Tags:  macro❯  Bonds❯  USA❯ 

Seneste nyheder

17:54 Europa/lukning: Industrikaktierne strøg i vejret efter tyske investeringsplaner
17:08 Onsdagens obligationer: Renten tog et kæmpemæssigt hop efter nyt fra Tyskland
17:04 Onsdagens aktier: Rockwool anførte revanche i C25 efter tyske investeringsplaner
16:07 Tyskland: Største rentehop siden tiden omkring Berlinmurens fald
15:36 USA/åbning: Svag jobrapport fra det private modvejer håb om toldlempelser
15:29 Novo/Sydbank: Prisnedsættelse skal imødegå truslen fra kopiproducenter
14:31 Amerikansk jobrapport for det private skuffer fælt i februar
14:05 Novo Nordisk er danskernes klare favoritaktie
13:58 USA/tendens: Mulig toldlempelse spreder forsigtig optimisme
13:32 Tyskland opfordrer EU til at lempe budgetkrav
13:20 Foot Locker presses af prisbevidste kunder
12:22 Bavarian gør klar til at sende vaccine i markedet med konkurrent i hælene
11:57 Europa/aktier: Tyske investeringsplaner sender forsvars- og industriaktier til vejrs
11:49 Obligationer/middag: Tysk gældsloft og omskiftelige toldmeldinger fra USA bag renteplus
11:30 Aktier/middag: Nye toner om tolden skaber revanche til C25 med Rockwool i front
11:28 Forsvars- og industriaktier sendes op af massive tyske investeringsplaner
11:00 Eurozonens producentpriserne steg markant mere end ventet
10:58 Carlsberg efter danskeres boykot af Coca-Cola: Produktet er i høj grad dansk
10:41 Euro rammer stærkeste mod dollar i næsten fire måneder
09:51 Svitzer-direktør er tilfreds med første år på egne ben og holder øje med geopolitisk uro