Citi udpeger ny chipdarling: Analog Devices tager førstepladsen fra Micron

Udgivet den 17-09-2024  |  kl. 16:22  |  

Chipproducenten Analog Devices er udvalgt som førstevalg blandt chipaktierne hos det amerikanske børshus Citi.

Det fremgår af en analyse fra finanshuset ifølge Investing.com.

Kåringen følger en gennemgang af de amerikanske chipproducenter. Det har kastet et sænket kursmål af sig til Micron Technology, der samtidig må vige sin førsteplads hos Citi.

Overordnet ser børshuset positivt på den brede chipindustri.

- Analog Devices er vores førstevalg, vurderer Citis analytikere, der ifølge Investing.com begrunder topplaceringen med en lavere nedadgående risiko i bilsegmentet.

Anden- og tredjepladsen indtages af henholdsvis Broadcom og Advanced Micro Devices, der begge betragtes som væsentlige på markedet for kunstig intelligens, AI. Selskaberne vurderes dog at blive holdt tilbage af en lavere indtjeningsgrad i AI-forretningen.

Texas Instruments får en fjerdeplads fra tidligere at have været nummer 10.

Micron Technology, der tidligere var nummer et hos Citi, rykkes til femtepladsen efter en gennemgang af estimaterne. I de kommende kvartaler venter børshuset dog, at den nuværende situation med ophobede lagre af DRAM-hukommelse vil fortage sig over de kommende kvartaler.

.\\˙ MarketWire

Morten Frederik Heltoft

Tags:  Shares❯  Udenlandsk selskab❯ 

Seneste nyheder