Sampo om dansk børsnotering: Vi forpligter os til landet

Udgivet den 19-09-2024  |  kl. 07:58  |  

Sampo gjorde onsdag sit indtog på det danske aktiemarked, da det finske forsikringsselskab havde første handelsdag på Nasdaq Copenhagen efter opkøbet og dermed afnoteringen af Topdanmark.

Ifølge Sampo var børsnoteringen ikke en nødvendighed, men en måde at vise en forpligtelse over for selskabets nye danske aktionærer, siger Sami Taipalus, chef for investor relations hos Sampo.

- Vi kunne sikkert godt slippe afsted med blot at være børsnoteret i Finland, men det bliver nemmere for vores danske investorer, fordi vi automatisk bliver mere lokale med børsnoteringen, siger Sami Taipalus til MarketWire i forbindelse med et investorarrangement hos HC Andersen Capital.

Med børsnoteringen i København er Sampo nu noteret tre steder i Norden, som udover Helsinki også tæller Nasdaq-børsen i Stockholm.

- Vi gør det som en service til det danske investormarked. Det koster os ikke meget i form af penge, tid og regulering, og vi er glade for at betale lidt ekstra for at yde den service, siger han videre.

Sampo har overtaget langt størstedelen af Topdanmarks aktionærer, efter at over 90 pct. af aktionærerne har takket ja til at få ombyttet sine Topdanmark-aktier til Sampo-aktier. Nu handler det for Sampo om at blive mere synlige i Danmark, så man kan holde på de mange danske aktionærer og samtidig sørge for, at der kommer flere til.

- Vi kommer til at gøre det meget på samme måde, som vi gør i Finland. Vi vil sørge for at arrangere flere livemøder, besøge Danmark oftere med vores ledelse samt forsøge at blive mere synlige i medierne, siger Sami Taipalus.

Sampos aktie sluttede første handelsdag i København onsdag i 308,90 kr.

.\\˙ MarketWire

Frederik Olling Milbæk

Tags:  Shares❯ 

Seneste nyheder

11:49 Obligationer/middag: Små rentefald forud for vigtig inflationsnyt fra USA
11:40 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper spændt C25 inden inflationsnyt fra USA
11:35 Mærsk får pillet en tusindlap af kursmålet til 12.700 kr. hos Morningstar
11:11 Air France-KLM og Norwegian sendes på retur efter nedgradering hos Barclays
10:42 Europas største økonomi havde negativ vækst for andet år i træk sidste år
09:23 Overraskende fald i inflationen i Storbritannien sender pundet i svingninger
09:20 Aktier/åbning: Østed og Vestas tager toppen i vægelsindet marked
09:14 Genmabs van de Winkel: Vi scanner markedet for opkøbsmuligheder for at løfte salget
08:49 Vestas henter logistikmand som ny finansdirektør
08:44 Obligationer/åbning: Renten danser på stedet frem mod amerikanske inflationstal
08:29 Tysk Vestas-rivals ordrer steg 13 pct. i 2024
08:09 ABG ser enorme fordele fra russiske sanktioner for Torm fordufte: Sænker anbefalingen
08:05 Råvarer: Oliepriserne stiger på usikkerhed om sanktioners indvirken
07:59 Britiske mineselskaber får ørefigen af RBC: Tid til at sælge
07:54 Aktier/tendens: Vandret start frem mod amerikanske inflationstal - analysenyt til flere
07:11 Norden får skæret en femtedel af kursmålet af ABG der fortsat siger "køb"
07:10 AaB er enig med udenlandsk klub om salg af Sebastian Otoa
07:05 Novo-rival ramt af overraskende udvikling i december
06:49 Obligationer/tendens: Amerikansk inflation er onsdagens stjerne
06:41 Asien: Sidelinjen foretrækkes op til amerikanske regnskaber og inflationsdata