Clarke's budgettale: Britisk økonomis sundhed eneste mål

Storbritanniens finansminister Kenneth Clarke begyndte sin budgettale om finansåret 1997/98 tirsdag den 26. november kl. 1630 CET.

Kenneth Clarke annoncerede i alt skattelempelser for 2 mia pund, som betales via højere omsætningsskatter og nedskæring af de offentlige udgifter.

Nedenfor skildres talens hovedpunkter i den rækkefølge, de nævntes af finansministeren:

Clarke åbnede sin tale ved at pege på, at Storbritannien nyder godt af en periode uden fortilfælde med høj vækst og lav inflation. Kenneth Clarke sagde, at hans eneste mål var at sikre den britiske økonomis varige sundhed.

Clarke forudser en vækst på 2,5 pct. i 1996 og på 3,5 pct. i 1997. I hans tidligere prognose spåede han kun en vækst på 3,25 pct. i 1997. Finansministeren sagde, at opsvinget blev drevet af privatforbruget. Han venter, at privatforbruget vil stige 3,5 pct. i år og over 4,0 pct. i 1997.

Kenneth Clarke fremhævede behovet for at være på vagt over for det stærke privatforbrug og risikoen for en stigning i inflationen.

Clarke sagde, at budgettet var rettet mod at sikre en underliggende inflationsrate på 2,5 pct.

Finansministeren forudser en eksportvækst på 7 pct. i 1997.

Kenneth Clarke siger, at det offentlige lånebehov (PSBR) vil blive reduceret i de kommende år. Han venter et PSBR på 26,5 mia pund i finansåret 1996/97, på 19,0 mia i 1997/98 og et PSBR på 0 i 1999/2000.

Han venter, at erhvervsinvesteringer vil stige 6 pct. i år og 10 pct. i 1997.

Kenneth Clarke siger, at Maastricht's deadline vil blive mødt. Storbritannien vil opfylde underskudskriteriet i 1997, hvad enten Storbritannien vælger at deltage i ØMU'en eller ej. Clarke kaldte det et glædeligt sammentræf, men sagde, at det var op til den næste regering at bestemme, hvornår den endelige beslutning om en ØMU-deltagelse skulle tages.

Låneomkostningerne er 8 pct. lavere i Storbritannien end i resten af Europa, siger Kenneth Clarke.

Udgifterne på skole, politi og sundhed vil stige, siger Clarke. Udgifterne til skolevæsenet vil stige 830 mio pund næste år, herudover 50 mio til forbedring af skolebygninger. Han vil give ekstra 230 mio til universiteter. Desuden giver han 450 mio ekstra til politi og fængsler i 1997. Udgifterne til sundhedsvæsenet hæver Clarke med 1,6 mia pund i næste finansår.

Finansminister Kenneth Clarke sagde, at velfærdsudgifterne ikke skulle få lov til at underminere det økonomiske opsving. Han sagde, at de sociale udgifter ville stige 1,5 pct. om året i de næste 4 år.

Kenneth Clarke skitserede tiltag, der skulle sikre, at folk på understøttelse ikke var bedre stillet end folk med nye indkomster.

Han skitserede også planer for at få de arbejdsløse tilbage i arbejde og for at reducere folks afhængighed af velfærdssamfundet.

Kenneth Clarke rettede skytset mod skattehuller. Han fremhævede regeringens beslutsomhed på at bekæmpe huller i skattelovgivningen. Clarke vil skattefusk til livs i en ny kampagne , "Spend to Save", hvor der bruges penge for at spare penge. Bl.a. skal der udveksles mere information mellem de offentlige instanser. Han vil ialt bruge 800 mio pund over de næste 3 år for at få bugt med snyderiet.

Antallet af offentligt ansatte vil blive sænket yderligere.

Clarke annoncerede planer om gradvis at fjerne skattelempelserne på overskudsrelateret løn. Han sagde, at han hellere ville sænke skatterne for alle. Han sagde, at den øvre grænse for udløsningen af lempelsen ville forblive uændret på 4000 pund indtil 1998 og at den derefter ville blive reduceret i etaper frem til år 2000.

Clarke annoncerede en række skattestigninger, som påvirker serviceindustrien. Han sagde, at forsikringsindustrien var underbeskattet og annoncerede en 4 pct.-skat på præmier. Da luftfartsindustrien ifølge Clarke også var underbeskattet, sagde han, at 5 punds-afgiften på passagerflyvninger ville stige til 10 pund, mens 10
punds-afgiften ville stige til 20.

Afgiften på benzin og diesel blev generelt hævet med 5 pct. eller 3 pence pr. liter. Men for at reducere forureningen blev afgiften på diesel med lavt svovlindhold sænket med en penny pr. liter og afgiften på flydende gas nedsat med 6 pct.

Afgiften på en pakke cigaretter stiger 15 pence, afgiften på en æske cigarer stiger 7 pence, og afgiften på en pakke pibetobak stiger 8 pence.

Der var ingen ændring i afgiften på øl/vin.

Afgiften på spiritus blev reduceret med 26 pence pr. flaske, men stiger 40 pct. eller 8 pence pr. flaske for "alcopops", alkoholholdige sodavand.

Kapitalafgiften på længerelevende anlæg og maskiner blev nedsat til 6 pct. Den vejledende "NI-sats" øges, mens erhvervssatserne holdes uændrede eller sænkes.

Grænsen for betaling af arveafgift hæves til 215000 pund i et skridt mod en fuldstændig afskaffelse af afgiften, da den "straffer de sparsommelige".

Basisindkomstskatten sænkes 1 pct. til 23 pct., men Clarke tilføjede, at det kunne have været 2 pct., men at han bedre kunne lide at hæve personskattefradraget.

Den højere skattesats hæves, og 20 pct.-skattebåndet udvides med 200 pund.

Personskattefradraget hæves 280 pund, for gifte dog kun 40 pund, men for blinde noget over 280.

Reaktionen fra finansmarkederne var en smule negativ, men alt i alt dæmpet.

Finansanalytikere sagde, at budgettet ikke gjorde meget for at afværge frygten for yderligere rentestigninger.

Økonomer sagde, at Clarke's forudsigelser om et opsving anført af privatforbruget var inkompatible med en lavinflationspolitik.

Det britiske aktieindeks, FT-SE 100, lå 32,0 points højere umiddelbart inden budgetfremlæggelsen, men endte kun 13,8 points højere, hvilket også kunne tilskrives et 34-point fald på Wall Street ved London-lukningen. Det skal bemærkes, at da det britiske marked lukkede, var Kenneth Clarke endnu ikke færdig med sin tale. Aktiehandlere i
London sagde, at budgettet havde leveret den forventede finanspolitisk stramme pakke, men var usikre på, om de britiske aktier på kort sigt kunne fortsætte de sidste dages rekorder.

De britiske obligationer var ringe ændret efter budgettet. Den toneangivende december-future lukkede 3/32 lavere efter at have ligget 3/32 højere inden talen.

Pundet gik under budgetfremlæggelsen op i en ny 33-måneders high mod marken på 2,5555 DM, men faldt siden tilbage på niveauet inden talen omkring 2,5485 DM. Det er usandsynligt, at budgettet vil styre pundet væk fra dets nuværende bullish kurs. Troen på, at den britiske rente vil stige yderligere, har været en hovedfaktor bag pundets styrke, og denne tro er ikke blevet mindsket, siger analytikere.

Reaktionen fra oppositionsleder Tony Blair fra Labour var ikke overraskende.

Blair beskrev budgettet som det sidste gisp fra en faldende regering. Han sagde, at budgettet ikke gjorde noget for at tackle de underliggende problemer i den britiske økonomi. Han tilføjede, at den britiske befolkning ikke troede på løfterne om flere skattelempelser.

Reaktion fra industrien var blandet. British Airways fordømte forhøjelsen af rejseafgiften, mens bryggerierne hilste den uændrede ølafgift velkommen.