Clipper dropper køb af Mols-Linien

Udgivet den 25-08-2009  |  kl. 06:02  |  

Tørlastrederiet Clipper dropper nu definitivt planerne om at købe yderligere op i Mols-Linien og vil i stedet hellere af med aktierne. Dermed står Nykredit og Amagerbanken tilbage som ejere af færgerederiet, og de er reelt tvunget til at vente til bedre tider, før de igen kan sælge selskabet.

Det skriver Berlingske.

Ifølge direktør for rederiet færgeforreting Clipper Ferry Invest, Jan Meinertz, har det Bahamas-baserede rederi nu skrinlagt alle planer om yderligere opkøb i Mols-Linien. Faktisk vil man hellere sælge, hvis det rigtige tilbud kommer.

 

- Vi var interesserede, da kursen var under 75, men da ønskede ingen at sælge. Vores strategi var dengang at samle dansk færgefart, men det var bare ikke muligt i forhold til Mols-Linien. Vi er ikke længere interesseret i at overtage aktierne, og det kan ikke udelukkes, at vi vil sælge vores andel, siger Jan Meinertz.

 

 

 

Udgivet af: NPinvestordk