Coloplast-forlig omfatter omkring 400 patienter - bureau

Udgivet den 06-03-2014  |  kl. 07:22  |  
Nokia præsterer nogenlunde som ventet - NY

Coloplasts forlig med en advokatgruppe i USA om en række produktansvarssager omfatter omkring 400 patientier. Det skriver Bloomberg News med henvisning til tre anonyme kilder med kendskab til sagen.

Dermed er der i snit betalt omkring 40.000 dollar (217.000 kr.) til hver af sagsøgerne i sagerne, som omhandler anvendelse af transvaginale net til behandling af nedsunket underliv og stressinkontinens, da det samlede forlig ifølge Bloombergs oplysninger var på 16 mio. dollar (87 mio. kr.).

Coloplast bekræftede tirsdag, at der var indgået en foreløbig aftale om et forlig, men har siden afvist at give uddybende informationer om sagen.

Retsagerne er indløbet i tusindtal mod Coloplast og en række konkurrenter over de seneste år og er løbende blevet samlet under såkaldt "multidistrict litigation", der sikrer, at de bliver sammenlagt med henblik på forberedende sagsbehandling.

Ifølge aktieanalytiker Michael Friis Jørgensen er der ikke udsigt til store økonomiske konsekvenser for Coloplast fra sagerne.

- Selv i det mest negative scenarie ville de her sager ikke for alvor være væsentlige i forhold til Coloplasts markedsværdi. Men det kan lægge beslag på fokus omkring selskabet, og derfor er det godt at få dem ud af verden, sagde Michael Friis Jørgensen tirsdag til Ritzau Finans.

Han mener, at forliget tirsdag peger på, at Coloplast slipper billigere, end man kunne frygte.

Det danske selskab har forsikringsdækning på en halv milliard kr. for sagerne, men har varslet, at det er svært at opgøre, hvad sagerne eventuelt ville kunne koste i et retslokale.

/ritzau/FINANS

Mathias Stigsgaard +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk


Seneste nyheder

17:46 Europa/lukning: RFK som USA's sundhedsminister var gift for medicinalaktierne
17:07 Fredagens aktier: Nedtur til medicinalaktierne trak C25 i laveste niveau i år
17:00 Fredagens obligationer: Renten hoppede på stedet trods stærke tal fra USA
15:52 Forventninger dæmpes: Nu kun "fifty-fifty" om Fed sænker renten i december
15:39 USA/åbning: Kommentar fra Powell om renteudsigterne presser aktierne
15:08 Tørlastindekset Baltic Dry stiger for ottende gang på ni dage
14:00 USA/tendens: Powells rolige rentetilgang sender futures i rødt
13:55 DFDS-aktien i vejret efter alligevel at være kommet i mål med tyrkisk opkøb
13:16 Europa/aktier: Valg af vaccineskeptiker som USA's sundhedsminister tynger medicinal
13:14 DFDS køber alligevel tyrkisk virksomhed men på nye betingelser
13:07 SP Groups markante indtjeningsfremgang drevet af øget salg af egne varemærker
12:55 Trumps udnævnelse af kontroversiel sundhedsminister lægger pres på danske medicinalaktier
12:01 Obligationer/middag: Renten går et nøk ned inden amerikansk detailsalg
11:54 Aktier/middag: Bavarian får klø efter regnskab og kontroversielt ministervalg i USA
11:24 Efter en periode på sidelinjen anbefaler Danske Bank igen køb af NKT-aktien
11:12 Vi har rykket en del af julegaveindkøbene til andet kvartal siger MAtas-topchef
10:34 Bavarian Nordic løfter lidt af sløret for 2025: Har hentet ordrer for 2,4 mia. kr.
10:07 Topchef i Matas om omsætningsvækst: Flere nye varer, striber i Norden og hurtig levering
09:22 Bavarian dykker på bekymringer om 2025 og USA's nye sundhedsminister
09:20 Bavarian-aktie styrtdykker med 16 pct. efter regnskab og nyt fra USA