Copenhagen Capital A/S : Halvårsrapport 2016

Udgivet den 23-08-2016  |  kl. 15:46  |  

Bestyrelsen i Copenhagen Capital A/S har i dag behandlet og godkendt koncernens ikke-reviderede halvårsrapport for perioden 1. januar - 30. juni 2016, hvoraf følgende kan fremhæves: 

Resultat pr. 30. juni 2016 blev et overskud på 12,4 mio. kr. mod 6,9 mio. kr. pr. 30. juni 2015. Koncernens egenkapital er pr. statusdagen opgjort til 71,9 mio. kr. mod 30,4 mio. kr. pr. 30. juni 2015. Indtjening pr. aktie er opgjort til 0,31 kr. for perioden og indre værdi pr. aktie 1,72 kr. pr. 30. juni 2016. Resultatet er påvirket af et stærkt ejendomsmarked samt negative værdireguleringer af prioritetsgælden som følge af en fortsat faldende rente. Driften af selskabets ejendomme forløber som forventet, og Copenhagen Capital A/S har forøget målsætningen for det lagte opkøbsprogram for ejendomme til et balancemål på 500 mio. kr. ultimo 2018. Dagsværdien af koncernens ejendomme udgør pr. 30. juni 2016 184,7 mio. kr. mod 107,2 mio. kr. pr. 30. juni 2015. Der er ved værdiansættelsen af koncernens ejendomme pr. 30. juni 2016 anvendt et gennemsnitligt vægtet afkastkrav på 4,66 pct. i forhold til et afkastkrav på 5,16 pct. pr. 30. juni 2015. Værdireguleringen udgør en tilvækst på 15,6 mio. kr. Gæld i ejendommene udgør ultimo perioden 109,8 mio. kr. Loan to value (nettogælden i forhold til porteføljens værdi) udgør ultimo perioden 59,47 pct. i forhold til 63,89 pct. pr. 30. juni 2015. Værdiregulering af prioritetsgælden udgør en udgift på 4,0 mio. kr. Copenhagen Capital A/S har i halvåret indgået aftale om at købe ejendommen Møllegade 3, 2200 København N. Ejendommen er en velbeliggende boligejendom med tilladelse til indretning af en lejlighed i tagetagen. Ejendommen overtages 1. juli 2016 og indgår derfor ikke i regnskabet. Ledelsen i Copenhagen Capital A/S arbejder løbende på at optimere driften i selskabets ejendomme, og der er i 1. halvår af 2016 færdiggjort renovering af 6 boliger. På generalforsamlingen i april 2016 blev bestyrelsen bemyndiget til at udstede præferenceaktier til finansiering af selskabet fortsatte vækst. I halvåret er der indledningsvist udstedt 3.333.333 stk. præferencer til kurs 1,50, hvilket har tilført Copenhagen Capital A/S et bruttoprovenu på 5,0 mio. kr. Selskabet forventer et resultat af primær drift før værdireguleringer, finansielle poster og skat i niveauet 2,5-3,5 mio. kr.

Med venlig hilsen
Copenhagen Capital A/S
Direktør Lisbeth Bak
Telefon: +45 4046 8450
E-mail: lb@copenhagencapital.dk

Download for halvårsrapport


This announcement is distributed by NASDAQ OMX Corporate Solutions on behalf of NASDAQ OMX Corporate Solutions clients.
The issuer of this announcement warrants that they are solely responsible for the content, accuracy and originality of the information contained therein.
Source: Copenhagen Capital A/S via Globenewswire

HUG#2036773

\Hugin

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:34 Trump vil muligvis fastfryse ny havvind i USA i seks måneder
06:32 Asien: Særligt sur stemning i Tokyo efter forlænget weekend
06:32 Valuta: Dollar slår sig lidt i tøjret op til Trumps indsættelse som præsident
06:32 USA/T-bond: Små rentestigninger mandag - investorer afventer inflationstal
06:32 USA/lukning: Vendte tungt fald til mindre plus - Nvidia og Apple under pres
06:30 Kalender med link - tirsdag den 14. januar
17:50 Europa/lukning: Norsk tankrederi tog fronten og sejlede mod strømmen i rødt Europa
17:04 Mandagens aktier: Pandora og medicinalselskaber ramt af rentepres i rød start på ugen
17:01 Mandagens obligationer: Renten fortsatte op efter stærk jobrapport og før inflationstal
15:42 USA/åbning: Amerikanske aktier dykker efter højere renter og længere udsigt til lempelser
14:50 Shipping: Baltic Dry-indekset stiger 4,3 pct.
14:42 USA/tendens: Rød start lurer efter at renter stiger og udsigten til lempelser skubbes væk
14:15 Djurslands Bank får højere overskud i 2024 end ventet
13:23 Ørsted får nyt laveste kursmål af amerikansk finanshus
13:21 Novo står fortsat fint i konkurrencen på fedmemarkedet - storbank gentager "køb"
12:56 Pandora falder mest i fem måneder fra højeste niveau nogensinde
12:50 Johnson & Johnson i stor milliardhandel: Køber Intra-Cellular for over 100 mia. kr.
12:33 Europa/aktier: Norsk tankrederi tager fronten og bryder rød tendens i Europa
12:19 Netcompany indgår milliardaftale med pensionsfællesskabet Forca
12:16 Ny lovgivning baner vejen for udvikling af havvindenergi i Brasilien