CORRECTION: Positiv indtjening i alle forretningsområder
I 2014/15 blev der indgået en række længerevarende kundeaftaler i begge divisioner, og disse aftaler har haft en positiv effekt på både omsætning og indtjening i 1. kvartal 2015/16. Desuden har InterMail fastholdt sin markedsandel for konvolutter i Norden samtidigt med, at der er gennemført flere salg af digitale løsninger til nye kunder. InterMail arbejder målrettet med at tiltrække nye kunder samt investerer i salgs- og udviklingsressourcer med henblik på at skabe vækst. Samtidig fortsætter den løbende driftsoptimering med fokus på at nedbringe omkostningsbasen yderligere.
I Kommunikationsdivisionen arbejdes der på at øge omsætningen indenfor digitale løsninger og udviklingen af InterMails loyalitetssystem RelationPlus fortsættes. Samtidig har virksomheden udviklet omnichannel løsninger, der understøtter kundernes behov.
I Konvolutdivisionen arbejdes der fortsat med produktionsoptimering samt med udvikling af webshopløsninger til konvolut- og emballageprodukter. Nedlukningen af papirgrossistforretningen i Finland i slutningen af regnskabsåret 2014/15 vil helt som forventet medføre et årligt omsætningsfald i niveauet 25 mio. kr., og tages dette i betragtning, er der reelt i 1. kvartal tale om en stigning i omsætningen af konvolutter.
Hovedtal for 1. kvartal 2015/16:
- Omsætningen blev i 1. kvartal 2015/16 på 93,0 mio. kr. mod 96,4 mio. kr. i 2014/15, som forklaret ovenfor.
- EBITDA blev på 9,5 mio. kr. mod 10,6 mio. kr. i 2014/15, som følge af investeringer i salgs- og udviklingsressourcer.
- EBIT før særlige poster blev på 6,2 mio. kr. mod 6,6 mio. kr. i 2014/15.
- Resultat før skat (EBT) blev på 3,2 mio. kr. mod 5,0 mio. kr. i 2014/15, som følge af øgede finansielle omkostninger og valutakursændringer.
Uændrede forventninger til 2015/16
InterMail øger i 2015/16 investeringerne i salgs- og udviklingsressourcer med henblik på at skabe vækst inden for alle forretningsområder. Det forventes, at omsætningen af InterMails digitale produkter i lighed med 2014/15 vil vise en tocifret vækst, ligesom der forventes vækst i omsætningen af helhedsløsninger inden for direct marketing. Det vil omsætningsmæssigt kompensere for nedlukningen af papirgrossistforretningen i Finland. Samtidig fortsætter den stramme omkostningsstyring og den løbende driftsoptimering.
Baseret på ovenstående og en svensk kronekurs på 0,8 DKK/SEK forventes følgende for 2015/16:
- En koncernomsætning i niveauet 350-370 mio. kr. mod 367,0 mio. kr. i 2014/15
- Et EBITDA-resultat i niveauet 25-30 mio. kr. mod 28,1 mio. kr. i 2014/15
- Et EBIT-resultat før særlige poster i niveauet 12-17 mio. kr. mod 14,0 mio. kr. i 2014/15
- Et resultat før skat (EBT) i niveauet 3-8 mio. kr. mod 6,2 mio. kr. i 2014/15
Med Venlig hilsen
InterMail A/S
YDERLIGERE OPLYSNINGER:
Jens Knudsen, CEO | Anders Ertmann, CFO |
Telefon: 39 66 09 22 | Telefon: 39 66 09 22 |
Mobil: 42 67 04 14 | Mobil: 51 16 13 72 |
Email: jens.knudsen@intermail.com | Email: anders.ertmann@intermail.com |
InterMail er via StroedeRalton en af de største udbydere af fulfilment-services, mailhåndtering og it-baserede loyalitetssystemer i Norden. Ligeledes er InterMail den største producent på det nordiske marked for konvolutproduktion og -tiltrykning. Selskabet producerer 1 mia. konvolutter om året og har herudover en lang række forsendelseskoncepter (SkanPack), som efterspørges af virksomheder indenfor den stadigt voksende internethandel.
Vedhæftede filer:
InterMail meddelelse nr 5 2015-16.pdf
Mest læste lige nu
Seneste nyheder
- 1 af 1181
- næste ›