Dagens internationale aviser
København--22. januar--NetPosten--Dagens vigtigste internationale avisartikler
Amerikanske Delta udfordrer SAS
Der er lagt op til priskrig på flyrejser over Atlanten i dette forår. Verdens største flyselskab, det amerikanske Delta Airlines, udfordrer nu SAS bl.a. på ruten Stockholm-New York, hvor SAS har fløjet uden konkurrence i flere år. Vores priser vil blive særdeles konkurrencedygtige siger Steve Smith fra Delta i Europa, uden dog at komme nærmere ind på det eksakte prisniveau. SAS tager imidlertid konkurrencen med ro. Når der kommer nye til plejer der at blive priskrig. Det ved vi og vi er klar til at tage udfordringen op på alle fronter siger Knut Lövstuhagen, pressetalsmand for SAS.
Delta Airlines håber at få markedsandele på op til 20 pct. på den nye linie.
(Dagens Industri)
Stigning i antallet af virksomhedsovertagelse i Norden
Antallet af virksomheder som opererer med køb og salg af andre firmaer på tværs af nordiske landegrænser er rekordstort. Sverige foretog i 1997 i alt 106 grænseoverskridende køb og salg af nordiske virksomheder, mens Danmark som den nærmeste modpart med 53 aktiviteter. Det fremgår af en frisk statistik fra konsulentfirma KPMG over sidste års grænseoverskridende virksomhedsover-tagelser det såkaldte Mergers & Acquisitions (M&G). Lige efter Danmark kommer Finland ind på en tredjeplads med 37 handler, mens Norge sluttede på 16. Stigningen i aktiviteten i Norden ventes at fortsætte årtiet ud
(Dagens Industri)
Bøde til Avesta Sheffield
Efter tre års undersøgelse har EU-Kommissionen dømt fem stålvirksomheder til at betale bøde på sammenlagt 217 mio. svenske kr. for brud på EUs konkurrenceregler. Avesta Sheffield er med i den virksomhedssammenslutning som er blevet idømt en bøde på 24 mio. kr., mens det tyske stålforetagende Thyssen også er blandt de virksomheder som har fået et bødeforlæg. Alf Wedmalm, informationschef på Avesta Sheffield er dog fortrøstningsfuld. Vi var allerede på et tidligt tidspunkt opmærskomme på problemet, hvorfor vi foretog de nødvendige ændringer i november 1996. Derfor fik vi lavere bøder en mange af de øvrige selskaber udtaler Wedmalm.
(Dagens Industri)
Europæiske virksomheder tror på kanonår
Forventningerne til 1998 er høje, blandt de europæiske virksomheder. Af de 100.000 virksomheder som er med i det europæiske handelskammers årlige barometer (Eurochambers) regner i alt 40 pct. med øget omsætning i år. Forventningerne om et positivt år er således større end de sidste tre foregående år. Forventningerne er indkommet inden krisen i Asien for alvor eksploderede, men det faktum at kun 3 pct. af EUs samlede eksport går til Asien gør at Eurochambers president Antoni Negre Villavecchia, ikke tror at optimismen er blevet ændret nævneværdig siden.
(Dagens Industri)
IBM-rapport er lavere end forventet
Sent tirsdag leverede den amerikanske computergigant IBM en rapport som viste tal under forventningerne, og som samtidig kom med advarsler til det kommende kvartal. Især de mørke udsigter til den nærmeste fremtid gav reaktioner på markedet, som havde ventet nogle mere gunstige perspektiver. IBM advarelser lyder på et fald i overskuddet på 10-15 pct. i første kvartal som følge af ekstraordinære hændelser, og nævner desuden også vigende markeder i Asien, øget priskonkurrence og valutauro som væsentlige faktorer. Opgørelser for fjerde kvartal, viste en stigning i overskuddet på 4 pct. til 2,09 mia. dollar, mens omsætningen steg noget mindre til 23,72 mia. dollar.
(Dagens Industri)
Jeltsin stiller op til valg for tredje gang
Trods tidligere tiders afvisning og den seneste tids sygdom stiller den russiske præsident Boris Jeltsin for tredje gang op som præsident når valget skal holdes år 2000. Det antydede første vicepræsident Boris Nemtsov i et radiointerview onsdag, og betegnede sagde samtidig Jeltsin mulige kandidatur som en stabiliserende faktor for den russiske økonomi der skal sikre en mere balanceret udvikling for landet.
(Dagens Industri)
Russisk vækst
For første gang i ti år oplevede den russiske økonomi sidste år en vækst, og det selvom det kun blev på ca. 0,5 pct. Det sagde økonomiminister Jakov Urinson onsdag. Overskuddet i Ruslands udenrigshandel var på mere 20 mia. dollar mens inflationen faldt til 11 pct. De hjemlige investeringer fortsatte sin nedtur, men sluttede på et lavere niveau en tidligere år. Derimod sted de udenlandske investeringer med 70 pct.
(Dagens Industri)
Camdessus og Rubin ikke bekymrede for Asien-krise
IMF's generaldirektør Michel Camdessus har afvist frygten for, at krisen i Asien vil sende en deflationær bølge gennem verdensøkonomien. Han sagde, at den amerikanske økonomi var i stand til at absorbere chok fra Aisen og at påvirkningen på EU ville blive marginal. USA's finansminister Rubin var enig med Camdessus. Han sagde, at effekten på den amerikanske økonomi indtil nu har været relativt moderat og at det mest sandsynlige scenario for det næste år er en fortsat solid vækst med lav inflation.
(Financial Times)
Asien-uro formørker Microsofts udsigter
Den amerikanske softwaregigant Microsoft meddelte i går en 52 pct-stigning i kvartalsoverskuddet, men advarede samtidig om, at den finansielle krise i Asien forpurrer udsigterne for det kommende år. Overskuddet for 2. kvartal steg til 1,13 mia USD eller 85 cents pr. aktie, hvilket er en stigning fra 741 mio USD i 2. kvartal 1996. Omsætningen steg 34 pct til 3,59 mia USD fra 2,68 mia USD.
(Financial Times)
FTSE International annoncerer syntetisk euro
FTSE International meddeler, at London Stock Exchange og Standard & Poor's kreditratingbureau vil indføre nye kalkulationer for den fælleseuropæiske valuta, euro'en, i maj måned forud for ØMUens start i januar 1999. En "syntetisk" euro vil blive skabt på basis af de bilaterale valutakurser, der vil blive annonceret i maj, før den erstattes af den ægte vare i 1999.
(Financial Times)
British Airways forsøger at få aftale faseopdelt
EU-kommissionen vil i næste måned beslutte, om den skal give den planlagte alliance mellem British Airways og American Airlines grønt lys. De annoncerede samarbejdet i juni 1996, men har endnu ikke fået det godkendt af Bruxelles og Washington. British Airways har nu foreslået EU-kommissionen, at aftalen bliver delt op i forskellige faser, således at den træder i kraft over en årrække.
(Financial Times)