Danisco lancerer enzym til 2. generations-bioethanol

Udgivet den 16-10-2007  |  kl. 07:58  |  

Daniscos datterselskab, Genencor, lancerer verdens første kommercielle enzym til cellulose-baseret bioethanol, Accellerase.

Ensymet er det første kommercielle biomasseenzym nogensinde udviklet til produktion af 2. generations-bioethanol.

- Accellerase 1000 er et effektivt enzymkompleks, der omdanner lignocellulose-biomasse til sukker, der kan gæres – et nødvendigt element i produktionen af cellulose-baseret ethanol. Genencor har udviklet biomasseenzymer i mere end ti år. Udviklingen er til dels sket med støtte fra kontrakter indgået med National Renewable Energy Laboratory (NREL) under det amerikanske energiministerium, oplyser selskabet.

Daniscos ensym har et stort potentiale i et marked, der leder efter alternativer til olie, og 2. generations-bioethanol er også et skridt mod at reducere udledningen af drivhusgasser.

- Biobrændselsindustrien står over for et gennembrud med udviklingen af cellulose-baserede ethanolanlæg på forsøgs- og demonstrationsniveau. I udviklingen af bioraffinaderier er det nødvendigt at vide, hvordan enzymer fungerer i forskellige systemer. Formålet med dette produkt er at dække det behov og få gang i en dialog med potentielle partnere om skræddersyede løsninger og leverancer på industrielt niveau, udtaler underdirektør Jack Huttner, som har ansvar for bioraffineringsaktiviteterne.

Accellerase 1000 blev lanceret på topmødet om cellulose-ethanol i Washington DC.


/asb

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

12:08 Obligationer/middag: Indledende rentestigning vendt til tilsvarende fald
11:54 Aktier/middag: Plusser til Mærsk og GN og minus til NKT giver fladt eliteindeks
11:17 ALK/børshuse: Stærkt tabletsalg og driftsindtjening stikker ud
10:20 Børshus ser vending forude og anbefaler nu at købe op i GN
10:19 NKT-topchef: Stærk ordrebeholdning giver os mulighed for at være selektive
09:42 Bioporto øger omsætningen - store investeringer giver voksende underskud
09:28 Gubra får løftet kursmålet med 50 pct. af hollandsk finanshus efter opløftende forsøgsdata
09:17 ALK's topchef om fordoblet driftsindtjening: Optimeringer og stærkt tabletsalg løfter
09:17 Aquaporin sigter mod vækst til næste år
09:12 Aktier/åbning: Ambu og GN til tops efter løftede anbefalinger - ALK belønnes for regnskab
09:08 NKT-topchef efter vækst i Solutions på over 40 pct.: "En enestående bedrift"
09:02 Ambu løftes til "køb" hos Nordea: Attraktivt forhold mellem risiko og belønning
09:01 Obligationer/åbning: Renterne trækkes med op af amerikansk stigning
08:55 Lundbeck får løftet kursmålet hos Nordea: Stærke kandidater kan doble aktien
08:52 MT Højgaard Q3: Indtjeningsfremgang drevet af den danske forretning
08:26 Aktier/tendens: Stærke regnskaber fra NKT og ALK stjæler opmærksomheden
08:08 GN's anbefaling løftes til "køb" hos europæisk børshus
08:06 NKT OVERBLIK Q3: Bedre tredje kvartal end ventet har drevet oppræcisering
07:53 ALK-Abelló OVERBLIK Q3: Bedre end ventet på både top og bund
07:45 Ambu løftes til "køb" hos Nordea