Danisco vil købe Genencor

Udgivet den 27-01-2005  |  kl. 14:20  |  

Danisco vil købe den anden hovedaktionær, Eastman Chemical Company, ud af det amerikanske biotekselskab Genencor for en købspris på 2.413 mio. kr., meddeler selskabet via Fondsbørsen.

Således har partnerne indgået endelig aftale om, at Danisco overtager alle udestående ordinære aktier i Genencor med undtagelse af de aktier, som Danisco, Eastman Chemical Company ('Eastman') og deres respektive datterselskaber ejer.

I forbindelse med den endelige aftale med Genencor har Danisco indgået en endelig aktiekøbsaftale med Eastman, hvorefter Danisco overtager alle Eastmans ordinære aktier i
Genencor til en pris af 15 US-dollars kontant pr. aktie samt alle Eastmans præferenceaktier i Genencor for 44 mio. US-dollars kontant, med forbehold for ændringer i visse tilfælde. Danisco og Eastman ejer på nuværende tidspunkt ca. 42 pct. hver af Genencors udestående ordinære aktier og 50 pct. af Genencors udestående præferenceaktier.

Danisco indleder et købstilbud til de øvrige aktionærer i Genencor på 19,25 US-dollars pr. aktie. En særlig komité af uafhængige bestyrelsesmedlemmer i Genencor har gennemgået købstilbuddet på vegne af de aktionærer, der ikke er tilknyttet Danisco og Eastman. På komitéens anbefaling har Genencors bestyrelse godkendt overtagelsesaftalen og handlen.

Overtagelsen forventes gennemført senest 31. maj 2005 efter afslutning af købstilbuddet.

Efter gennemførelse af handlen bliver Genencor et 100 pct.-ejet datterselskab i Danisco. Den endelige transaktion er betinget af overtagelsen af flertallet af de øvrige aktionærers
aktier. Danisco finansierer købet via eksisterende bankforbindelser.

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

06:32 Valuta: Lav aktivitet inden vigtige amerikanske inflationsdata
06:32 USA/T-bond: Små rentebevægelser inden onsdagens inflationsbrag
06:32 USA/lukning: Svingende handel endte i beskedent plus - Eli Lilly dykkede
06:30 Kalender med link - onsdag den 15. januar
17:48 Europa/lukning: Optur løb ud i sandet med pres fra Novo og BP
17:05 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
17:03 Tirsdagens aktier: Novo og Pandora røg i kanvassen efter nyt fra amerikanske konkurrenter
17:00 Tirsdagens obligationer: Renten fortsatte op forud for amerikansk inflationsopgørelse
16:47 Facebook-ejer vil skille sig med sine dårligst præsterende medarbejdere
15:41 USA/åbning: Eli Lilly dykker efter svag afslutning på 2024 i grønt marked
15:30 Novos ærkerival ser tocifret vækst næste år: Fjerde kvartal af 2024 skuffer
14:38 USA/tendens: Grøn dag i sigte på opløftende nøgletal og rygte om gradvis toldforøgelse
14:01 Europa/aktier: Fremgang efter rygter om gradvis optrapning af Trumps told
13:57 Jyske Bank-analytiker: Man skal være varsom med at sammenligne Pandora og Signet
13:08 Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kvartal nedjusteres
12:57 Nyt købstilbud rammer handlernes skærme: United Rentals køber H&E
12:40 DFDS åbner fragtrute mellem Spanien og Holland
12:20 Amerikansk boligbyggefirma i vejret efter stærke kvartalstal
11:35 Obligationer/middag: Mindre rentestigning forud for producentprisopgørelse
11:31 Trumps folk overvejer gradvis optrapning af told