Danmark: Detailsalget faldt tungt i december

Udgivet den 26-01-2022  |  kl. 08:02  |  

Detailsalget i Danmark faldt i december med 4,5 pct. sammenlignet med måneden før.

Det viser tal fra Danmarks Statistik, der på månedsbasis er renset for prisudvikling og normale sæsonudsving.

I november sammenlignet med oktober faldt detailsalget med 0,4 pct. Det tal er revideret fra et oprindeligt oplyst fald på 0,3 pct.

Set på årsbasis viste detailsalget en stigning på 3,4 pct. i december. I november sammenlignet med november 2020 steg detailsalget herhjemme med 1,5 pct.

.\\˙ MarketWire

Mikkel Brix Kvols

Tags:  macro❯  Danmark❯