Danmark: Fortsat stigende offentlig beskæftigelse
I årets første kvartal steg beskæftigelsen i offentlig forvaltning og service med 2,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Det er en stigning på 18.600 omregnet til fuld-tidsbeskæftigede. I fjerde kvartal 2009 var stigningen på 2,4 pct. i forhold til samme kvartal året før.
Beskæftigelsen i kommunerne steg i første kvartal med 2,5 pct. i forhold til samme kvartal sidste år. Det svarer til 11.400 beskæftigede omregnet til fuld tid. Regionerne havde en stigning på 2,6 pct., der omregnet til fuldtidsbeskæftigede udgør 3.200. Den statslige sektors stigning på 2,2 pct. svarer til 3.800 fuldtidsbeskæftigede.
Det skriver Danmarks Statistik.
De tre store velfærdsområder social beskyttelse, sundhedsvæsen og undervisning steg alle i første kvartal i forhold til samme kvartal sidste år. Den største stigning var inden for social beskyttelse, som steg med 3,6 pct. Det svarer omregnet til 9.200 fuldtidsbe-skæftigede. Heraf var der en stigning på 8.700 i kommunerne, hvor størstedelen af opgaverne inden for social beskyttelse er placeret. Social beskyttelse omfatter ældre-pleje, børnepasning, sociale botilbud, jobcentre, aktivering mv.
Sundhedsområdet steg med 3 pct., der fordeler sig med en stigning i fuldtidsbeskæf-tigede på 3.400 i regionerne, 1.700 i kommunerne og 100 i staten. På undervisnings-området var der en stigning i beskæftigelsen på 2,3 pct. svarende til 3.700 fuldtidsbe-skæftigede. Her var stigningen især inden for den statslige sektor (gymnasier og universiteter), som steg med 3.400 fuldtidsbeskæftigede.