Danmark og Schweiz indgår ny skatteaftale

Udgivet den 21-08-2009  |  kl. 13:58  |  

Skatteminister Kristian Jensen underskrev i dag en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Schweiz.

Fremover kan Danmark få oplysninger i skattesager, beskatte pensioner og få kildeskat af aktieudbytte.

Aftalen er én af de første aftaler, som Schweiz indgår, hvor Schweiz forpligter sig til at give oplysninger i andre sager end straffesager.

Schweiz forpligter sig til at give oplysninger, selv om schweizerne selv først skal ud og indhente oplysningerne fra schweiziske banker. På den måde kan man sige, at hensynet til dansk skat gennembryder den schweiziske bankhemmelighed.

Hidtil har Danmark og Schweiz haft en aftale om, at pensioner beskattes dér, hvor pensionisten er bosat. Det ændres nu. Fremover skal pensioner beskattes dér, hvor de udbetales. Danskere, der flytter til Schweiz, skal altså betale dansk skat af deres pension. Dog beholder Schweiz retten til at beskatte sociale pensioner, bl.a. folkepension.

Der er aftalt en overgangsordning. Schweiz beskatter fortsat danske pensionister af deres pensionsudbetalinger fra Danmark, hvis

1) udbetalingerne fra ordningen er påbegyndt før den 21. august 2009, og

2) pensionisten er flyttet til Schweiz før den 21. august 2009.

Begge betingelser skal være opfyldt.

Ændringerne for pensioner gælder også den anden vej, altså for personer, der flytter til Danmark med schweiziske pensionsordninger.

Hidtil har dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz ikke indeholdt noget om kildeskat af aktieudbytter. Det er nu aftalt, at der kan trækkes kildeskat med 15 pct. Det svarer til, hvad der er aftalt i forhold til andre europæiske lande.

- Jeg er meget tilfreds med, at vi har fået denne aftale på plads, siger skatteminister Kristian Jensen (V). Med aftalen om informationsudveksling har vi fået et gennembrud i bekæmpelsen af skattely. Samtidig får vi indført den almindelige kildeskat af aktieudbytter. Og vi får ordnede forhold for fremtidens pensionister. De kommer ind under samme regler som danske pensionister i andre europæiske lande. Mens de pensionister, der allerede har indrettet sig i Schweiz, ikke bliver berørt.

Aftalen skal godkendes af Folketinget og af det schweiziske parlament. Folketinget får aftalen præsenteret, når den nye samling åbner i oktober.

 

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

14:49 Kerneinflation aftager i USA: Økonom kalder det godt nyt for rentemarkedet
14:32 Citigroup leverer også en bedre end ventet indtægtsudvikling
14:23 USA/tendens: Bankregnskaber og inflationsnyt tager fokus inden ventet grøn åbning
14:02 Opec ser stabil vækst i olieefterspørgslen i 2026
13:17 Wells Fargo stiger i formarkedet efter bedre renteindtægter end ventet
13:07 JPMorgans indtægter udviklede sig bedre end ventet
13:00 Europa/aktier: Britisk byggeri topper grønt marked inden amerikanske inflationstal
12:56 JPMorgans indtægter udviklede sig bedre end ventet
12:44 Vestas-aktie i hopla efter vigtig bemærkning fra topchef i nyhed om ny finansdirektør
11:49 Obligationer/middag: Små rentefald forud for vigtig inflationsnyt fra USA
11:40 Aktier/middag: Vestas og Ørsted topper spændt C25 inden inflationsnyt fra USA
11:35 Mærsk får pillet en tusindlap af kursmålet til 12.700 kr. hos Morningstar
11:11 Air France-KLM og Norwegian sendes på retur efter nedgradering hos Barclays
10:42 Europas største økonomi havde negativ vækst for andet år i træk sidste år
09:23 Overraskende fald i inflationen i Storbritannien sender pundet i svingninger
09:20 Aktier/åbning: Østed og Vestas tager toppen i vægelsindet marked
09:14 Genmabs van de Winkel: Vi scanner markedet for opkøbsmuligheder for at løfte salget
08:49 Vestas henter logistikmand som ny finansdirektør
08:44 Obligationer/åbning: Renten danser på stedet frem mod amerikanske inflationstal
08:29 Tysk Vestas-rivals ordrer steg 13 pct. i 2024