Danmark: Salget af nye biler brager frem

Udgivet den 15-03-2011  |  kl. 09:52  |  

Forbrugerne har for alvor fået appetit på nye biler. Salget af nye biler voksede igen i februar, hvor hele 11.565 nye personbiler kom på gaden. Og det er 34 procent mere end i februar 2010.

Og det er ikke mindst de private bilkøbere der driver væksten. Det ellers meget omtalte leasingmarked udviklede sig således næsten fladt. 2.469 af de nye personbiler blev solgt via leasing, og det er en fremgang på beskedne 2 procent sammenlignet med samme måned sidste år.

- Markedet fortsætter med at udvikle sig positivt, og vi oplever tydeligt, at de private købere for alvor er tilbage i bilhusene. Transportbehovet et fortsat stort hos rigtigt mange danskere og med de hastigt stigende brændstofpriser, vælger rigtigt mange danskere, at købe en ny og mere brændstoføkonomisk bil, og det er klart en af de faktorer, der er med til at drive væksten, siger Tejs Laustsen Jensen, chefkonsulent hos De Danske Bilimportører.

De privates genindtog på bilmarkedet kombineret med et fokus på brændstoføkonomi afspejles også i den type af biler, som topper registreringslisterne.

- Det er de helt klart de helt små biler - og til dels bilerne i mellemklassen - der er mest populære. Det er et mønster vi ser over hele Europa, og som også handler om, at der efterspørges biler, der kan køre langt på literen. Udviklingen er dog stærkere herhjemme, da det danske afgiftssystem desværre gør det svært at introducere meget af den avancerede miljøteknologi, der findes i de lidt de større biler på det danske marked. Det er ligeledes en faktor, der er med til at øge efterspørgslen efter de helt små biler, siger Tejs Laustsen Jensen

Selvom der fortsat er langt til salgstallene fra før den økonomiske krise, så har væksten også for alvor bidt sig fast i markedet for varebiler. Med en fremgang på 31 procent i forhold til samme måned sidste år og 1.675 nye varebiler på vejene, er der langt om længe optimisme at spore også i dette marked.

 

Udgivet af: NPinvestordk

Seneste nyheder

09:40 Mærsk sendes til bunds efter endt havnestrejke
09:19 Aktier/åbning: Optur til DSV efter kæmpe aktiesalg - Mærsk får klø efter afblæst strejke
09:16 DSV brager i vejret oven på succesrig kapitalforhøjelse
08:52 Mærsk-aktien kan falde ret markant oven på afblæst havnestrejke vurderer Sydbank
08:46 Obligationer/åbning: Små rentestigninger i spændt marked inden fredagens jobrapport
08:40 Jyaske Bank: USA's centralbank vil for alt i verden undgå stort stigende arbejdsløshed
08:29 DSV's aktiesalg vidner om høj efterspørgel - havnestrejke kan ramme transportaktier, vurderer Sydbank
08:10 Aktier/tendens: Fokus på Mærsk og DSV efter afblæst havnestrejke og aktiesalg
08:04 Råvarer: Oliepriserne har kurs mod ugentlig stigning
07:51 Jyske Bank lukker aktietilbagekøbsprogram på 1,5 mia. kr.
07:25 Obligationer/tendens: Spænding inden fredagens jobrapport
07:17 Nordnet: Enormt aktiesalg uden rabat er en stor tillidserklæring til DSV
07:13 Amerikansk havnestrejke er slut men har skabt kø - rederiaktierne styrtdykker
06:59 Asiatiske rederi-aktier styrtdykker oven på afblæst havnestrejke i USA
06:53 DSV henter 37,3 mia. kr. på salg af nye aktier uden rabat
06:49 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause
06:34 Trygs kursmålet løftes 6 pct. af Citi
06:34 Vestas får sænket kursmålet til 151 kr. fra 165 kr. af JP Morgan
06:32 Asien: Kinesisk jubelhandel genoptages efter én dags pause
06:32 Valuta: Dollar stabiliserer sig inden jobrapport