Dansk inflation lavere end EU-gennemsnittet

Udgivet den 21-05-2007  |  kl. 10:03  |  

Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks for Danmark faldt til 1,7 pct. i april fra 1,9 pct. den foregående måned. Dermed ligger inflationen i Danmark fortsat et stykke under den gennemsnitlige inflation i EU, som i april udgjorde 2,2 pct., hvilket er et lille fald fra 2,3 pct. måneden før.

Det oplyser Danmarks Statistik.

For de lande, som har indført euroen som fælles valuta, var inflationen i april 1,9 pct., det samme som måneden før. Inflationen beregnes som udviklingen i det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) over det seneste år.

Inflationen i marts var lavest i Malta (-1,1 pct.) og Norge (0,5 pct.). Inflationen var i april højest i Letland (8,8 pct.) og Ungarn (8,7 pct.).

HICP benyttes til at sammenligne forbrugerprisernes udvikling i EU-landene og i Is-land og Norge - og til opgørelse af prisudviklingen for hele EU og for eurolandene.

Udgivet af: NPinvestordk